Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ringerikes fogderi.
1 S 7
Rundt omkring paa denne strækning er der — og har der fordum
været endnu langt flere — gravhauge. Deres antal minker imidlertid
aar for aar.
Toen (skreves i begyndelsen af 16de aarhundred Tunin; det
•er sammensat af ordene tun og vin). Skyld 49,68. Største brug
21,98. I 1604 en halvgaard.
Knestang (betydningen kjendes ikke). Skyld 54,49. Største
brug 16,53. I 1604 en fuldgaard.
Paa vestsiden af Randselven:
Hønen (sammensat med vin; betydningeu af første stavelse
vides ikke). Skyld 48,is. Største brug 42,33. I 1604 en fuldgaard.
Hov (betyder et offersted eller tempel). Skyld 56,20. Største
brug 39,66. I 1604 en fuldgaard.
Nærstad (maaske af mandsnavnet Nerid). Skyld 75,90. Største
brug 74,97. I 1604 en fuldgaard.
Paa væggene i et af værelserne i den gamle bygning er der malet
forskjellige figurer. De fleste skal være familieportræter af virkelige
personer. Dekorationerne skriver sig fra 1777.
Et par vaaben fra stenalderen er fundet paa gaarden og er
opbevaret der og ligeledes et kjæmpemæssigt horn af kronhjorten, som
altsaa i en fjern fortid maa have havt tilhold i Ringerikes skoge. Hornet
er fundet ved Viul
Lund s tad. Skyld 22,73. Største brug 22,54. I 1604 en
fjerdinggaard.
Egge (flertal af «egg»). Skyld 70,85. Største brug (vandfald
og skog) 29,97, de næststørste 20,78 og 20,io.
Paa Eggemoen stod fordum en 3V» m. høi sten, der betegnede grænsen
mellem Ringerike og Hadeland. Ifølge en runeindskrift var den reist af
Aamunde Ormsteinsøn paa Sætrang. Den er nu paa universitetet.
V aagaard (paa moen mellem Hen og Randsfjord). Skyld
47,33. De største brug 28,97 og 18,i«. I 1604 en halvgaard.
Soknedalen.
Kommer af elvenavnet Sokna, der vistnok betyder den fremstormende.
Den øverste del af Soknedalens dalføre omfatter Lunder anneks. Den
nederste del hører til Norderhov. De gaarde i Soknedalen, der hører
ind under Norderhov, er allerede omtalt i det foregaaende.
Soknedalen er en aaben dal. Fra høiere liggende dele af dalen
ser man ud over Haugsbygden hinsides Randselven og Storelven.
Soknedalselven danner, som før nævnt, flere fosse. Mellem fossene
løber den i regelen stille og rolig. I sit øvre parti flyder elven
mellem løvtrær og grønne marker, længere nede mellem høie bakker
og hist og her, navnlig mod nord, begrænset af steile lerskrænter.
Dalen er godt opdyrket, naar undtages det øverste parti mod grænsen
af Krødsherred, der for det meste er opfyldt af furemoer. Aaserne
langs dalens sider er ikke høie. Høiest er de i syd, hvor Holleia
falder temmelig bråt ned i dalen. Mod nord derimod gaar markerne
ganske jevnt over i aaserne. Der er bebyggelse paa begge sider af
13 — Buskeruds amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
