Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ringerikes fogderi.
1 S 7
Fornlevninger.
Af oldfnnd er der i Norderhov gjort følgende:
Fra stenalderen.....52
» broncealderen .... 2
» den ældre jernalder . . 54
» — yngre — . . 24
Som man ser, er der i Norderhov gjort et stort antal fund,
navnlig fra stenalderen og endnu mere fra den ældre jernalder. For
de sidstes vedkommende maa dog bemerkes, at over 40 af fundene
skyldes en systematisk udgravning af henved 100 gravhauge fra
dette tidsrum paa gaardene Veien og Braaten.
Af den omstændighed, at fundene fra vikingetiden er færre end
fundene fra et par af de tidligere perioder, maa man dog ikke slutte,
at herredet har været mindre tæt befolket i denne periode end i de
tidligere. Men medens vikingetiden kun omfatter et par hundred
aar, omfatter liver af de foregaaende perioder henved tusend aar eller
niere — stenalderen rimeligvis meget mere — og i distrikter, hvor der
allerede i de tidligste arkæologiske perioder har været en forholdsvis
tæt bebyggelse, maa man derfor vente at finde flere fund fra de
ældre perioder end fra vikingetiden, fordi de første omfatter et saa
meget længere tidsrum. Hvad broncealderens kultur angaar, syne»
denne, udenfor Smaalenene og Jæderen, at have spillet en mindre
betydelig rolle i Norge. Man har derfor næsten intet sted noget
stort antal af fund fra denne periode.
Af mere bemerkelsesværdige fund kan nævnes en mynt fra
Konstantin den stores tid, der blev fundet 1893 paa gaarden Veien.
Den var forsynet med en hempe og har altsaa været brugt som
smykke. Konstantin den store døde aar 337 efter Kristi fødsel.
Før denne tid kan altsaa mynten ikke være lagt i jorden, men maaske
meget senere. Den maa endog utvilsomt være nedlagt i jorden længe
efter, eftersom den bærer præg af at være meget slidt.
I den store saakaldte Kongshaug paa samme gaard fandt man
i 1824 et overmaade rigt gravfund fra det 5te aarhundred, bl. a.
en betalingsring og to fingerringe af guld og spænder og beslag
af sølv, rigt forsirede og tildels forgyldte. Paa denne gaard fandt
man fremdeles, men ikke i haug, en betalingsring af guid af 165
gr.s vegt og i en hang paa Braaten i 1862 blandt andet to mindre
guldringe.
Ved udgravning af en stor haug paa gaarden Sætrang i 1834
stødte man paa to tømrede gravkamre. I disse fandt man foruden et
sverd og en mængde andre gjenstande levninger af en gammel klædning
af uldent tøi, vævet som firskjæftet vadmel og henved 1 000 perler, et
kostbart læderbelte besat med forgyldte prydelser af sølv med indfattede
glasstykker, tre fingerringe og to spiralringe af guid og to sølvringe.
Samtlige ovennævnte fund er fra den ældre jernalder.
Af fund, der er gjort tidligere, kan nævnes et, deri 1713 blev
gjort af sorenskriver Miiller ved udgravningen af en haug, hvori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
