Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 198
Buskeruds amt.
ved hytten. Dette verk og de ældre verker, der staar i forbindelse
med det, vil blive nærmere omtalt nedenfor. Et par nikkelskjærp,
der ikke tilhører Ringerikes nikkelverk, findes ogsaa, nemlig et i
Svenkeruds udmark og et i Solums udmark, begge paa Tyristranden.
I herredet findes 1 p r i v a t m e i e r i paa gaarden Sten, og 3
fælles-meierier, nemlig Skjærdalens meieri, Nakkerud meieri — begge paa
Tyristranden, — og Hole meieri.
Af amtets stortingsmænd har følgende været fra Hole:
Gaardbruger Engebret O. Moe, der repræsenterede amtet
i 1815—1816, 1830, 1833 og 1839. Han var født i Norderhov.
Gaardbruger C. Simonsen Fougner, der repræsenterede
amtet i 1836, 1839, 1842, 1845 og 1851 og paa det overordentlige
storting i 1836—1837. Han var født i Eker.
Gaardbruger Morten L. Sundt, der repræsenterede amtet
paa samtlige storting fra 1851 til 1865—1866 og paa de
overordentlige storting i 1858 og 1864. Han var født i Stavanger.
Gaardbruger Hans 0. Hurum, der repræsenterede amtet
i 1 877—1879, 1880—1882, 1889—1891 og paa det overordentlige
storting i 1882.
Topografi.
Hole kan naturligen deles i 3 dele: 1) strækningerne vest for
Tyrifjorden (Tyristranden), 2) den halvø, der stikker ud mellem
Tyrifjorden og Stensfjorden (Røyselandet) og 3) strækningerne øst for
Tyrifjorden. Hertil kommer øerne.
Tyristranden er for størstedelen opfyldt af Holleias aaser. Øst
for Holleia ligger den egentlige bjrgd, et 2 å 3 km. bredt belte langs
Tyrifjordens vestside. Dette belte, der er temmelig kuperet, opfyldt af
bakker og gjennemfuret af bækkeleier, er dels optaget af dyrkede
gaarde, dels af udmark og større og mindre skogpartier.
Røyselandet er i sit nordligste parti, paa grænsen mod
Norderhov mellem Stensfjorden og Randselven, et næsten ganske fladt
sletteland, der i sit østligste parti er optaget af veldyrkede gaarde,
i sit vestligste derimod opfyldt med store moer. Syd for dette parti
liæver det egentlige Røyseland sig. Paa vestsiden danner det en kolle,
der skraaner nedover til alle sider; paa østsiden er der fladt land.
ind-sprængt med en mængde fjeldknauser. Mellem disse to halvøer, der
stikker ud i Tyrifjorden, gaar der en bugt ind, der kaldes Sælebunden.
Partiet øst for Tyrifjorden er optaget af Krogskogen. Paa
denne kant findes der kun bebyggelse her og der paa nes, der
stikker frem i vandet under aasens bratte styrtninger.
Trævegetationen opover Krogskogens skrænter bestaar af naaleskog, sterkt
blandet med løvskog. Navnlig bugner fjeldsiden om vaaren af liegg.
Stensfjorden er som oversaaet med øer. De er for det meste dækket
af naaleskog. Paa Storøen og Frognøen i Tyrifjorden er der
gaard-bebyggelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
