Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 212
Buskeruds amt.
Hovedelvenes fald inden fogderiet:
Fra udløbet af Tyrifjorden til Aamot — 10 km.
— falder Drammenselven 39 m. eller . . . 3,90 m. pr. km,
s Aamot til Hougsund — 14 km. — falder
Drammenselven 18 m. eller.......1,3 —
» Hougsund til Drammens bro — 20 km. —
falder Drammenselven 7 km. eller .... 0,35 —
» Fiskumvandet til udløbet i Drammenselven — 8
km. — falder Yestfoselven 16 ni. eller ... 2
Fjeldpartierne i Buskeruds fogderi er overalt dækket med skog;
kun en enkelt top, som f. eks. Yarden paa Holtefjeldet, kan være
skogbar. En undtagelse danner dog fjeldpartierne omkring Eggedal og
det nordligste af Krødsberred og Sigdal; lier er der skogbart høifjeld.
Kommunikationer. Amtets hovedkommunikationslinje er
Drammen—Randsfjord- og Drammen—Kristiania-banen. Den förste
træder ind i fogderiet fra Ringerike ved Henoa og følger langs
vestsiden af Tyrifjorden og langs vestsiden af Storelven indtil
Gjeit-hus, hvor den gaar over paa østsiden. Syd for Aamot station gaar
den atter over paa vestsiden og holder sig nu paa denne side indtil
Drammen. Her gaar banen over elven paa bro. Derpaa fortsætter
den gjennem Lier, over Lierelven og gjennem Røken, indtil den
straks syd for Heggedal station gaar ind i Asker.
Gjennem sidebane, der gaar fra Vikersund station langs østsiden
af Snarumselven til Krøderen, staar den i forbindelse med Hallingdal.
Gjennem sidebane fra Hougsund langs nordsiden af Vestfoselvens
og Delerelvens vasdrag staar den i forbindelse med Kongsberg by
og Numedal og Sandsvær.
Sprog- Og raceforhold. Mundarten har overalt i fogderiet
den almindelige østlandske karakter. Skalleformen er udpræget
dolikokefal i Sigdal herred. I Lier og Drammens by er den
gjennemsnitlig mesokefal, og saavidt man af de faa maalinger, som haves,
kan drage nogen slutning, er det samme tilfældet i Eker og paa
Modum. For Røkens og Hurums vedkommende kan intet siges, da
man ikke bar mere end to å tre maal for hvert af disse herreder.
Paa Modum skal der være spor af fremmed indblanding. Man skal
her hyppig træffe mørkhaarede folk.
Sundhedstilstand og veruedygtighed. I tiaaret I88I—90
havde omtrent lö’/a pct. af dødsfaldene i Modums lægedistrikt, der
omfatter Sigdal, Modum, øvre og nedre Eker, sin aarsag i tæring,
hvilket er lidt bedre end gjennemsnitsprocenten i landet. I Lier,
Røken og Hurum skrev ikke mere end henved 14 pct. af dødsfaldene
sig fra tæring, hvilket er meget bedre end gjennemsnitsprocenten i
landet. I Drammens by skrev lidt over 147a pct. af dødsfaldene
sig fra tæring — et forhold, der altsaa er meget bedre end det, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
