Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buskeruds fogderi.
217:
og Lier; roen ikke desto mindre opbrændte de begge steder flere
gaarde.
Under Karl den 12tes beleiring af Akershus stod den norske
hær under general Llitzow i nærheden af (rjellebæk i Lier. Her
forefaldt en forpostfegtning. Men da kong Karl ved en senere
leilighed rekognoscerede nordmændenes stilling ved Gjellebæk, fandt han
den saa god, at lian afstod fra videre angreb.
Under samme krig flygtede en svensk vagtpost efter affæren
ved Norderhov til Vikersund paa Modum, hvor den overgav sig.
Under hungersnøden i 1740-aarene led ogsaa Eker meget.
«Furubark, Rødder, Asp og Siljeblade blev sanket, tørret og malet
til Mel», heder det.
I 1772 og 1781 skal dog hungersnøden her have været endnu
værre.
Senere inddeling. I 1388 udgjorde, ifølge Kraft, Eker
sammen med Modum et særskilt len. Senere kom det ind under
Akershus len, men var dog en tid forenet med Brunla len. Fra 1602
til 1647 udgjorde det atter et særskilt len. Efter suverænitetens
indførelse i slutningen af det 17de aarhundred kom det under det
ny oprettede Buskeruds amt.
Modum hørte i 1388 til Eker len. Senere dannede det sammen
med Sigdal Buskeruds fogderi og hørte under Akershus len. I det
17de aarhundred havde det en tid foged fælles med Ringerike og
Hallingdal. Ved Buskeruds amts oprettelse henlagdes det under dette.
De øvrige (sydøstlige) herreder i amtet, Lier, Røken og Hurum,
kaldtes efter reformationen Brakenes fogderi eller Brakenes len og
udgjorde, ifølge Kraft, ogsaa ett skibrede. Til sine tider, saaledes i
1611 og 1624, var det forenet med Buskeruds fogderi. Først i 1760
blev disse herreder henlagt under Buskeruds amt.
Buskerud og Eker (Sigdal, Modum og Eker) havde i 1624
sorenskriver fælles med Ringerike og Hallingdal, men blev efter denne
tid et særskilt sorenskriveri. Det hørte under Tønsberg lagstol indtil
stiftsoverretternes oprettelse i aaret 1797. Lier sorenskriveri (Lier,
Røken og Hurum) høi te indtil stiftsoverretternes oprettelse under
Kristiania lagstol.
I geistlig henseende hørte oprindelig Sigdal og Modum under
Hamar stift, medens Eker. Lier, Røken og Hurum hørte uuder Oslo
stift. Ved Hamar stifts ophævelse kort efter reformationen kom
ogsaa Sigdal og Modum under Oslo stift.
Samtlige prestegjeld i fogderiet hørte sidenefter under
Brager-næs provsti. I 1 739 henlagdes imidlertid tre af prestegjeldene,
Eker, Modum og Sigdal under Kongsberg provsti. Fra Iste januar
1869 blev de tre sidstnævnte prestegjeld skilt fra Kongsberg provsti.
Ved den norske liærs organisation kom Sigdal og Modum under
Opland’ske infanteriregiment, medens den øvrige del af fogderiet,
Eker, Lier, Røken og Hurum, kom under det Akershus’iske regiment.
Da der i begyndelsen af 1718 blev oprettet to Akershus’iske og to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
