Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 220
Buskeruds amt.
under frist. Der findes ligeledes en hel del jernskjærp i den sydlige
del af Sigdals hovedsogn i nærheden af Modunis grænse. De dreves
en snnile i begyndelsen af sekstiaarene. Her har været forsøgsdrift,
men den har ikke ført til nogen stadigere drift. Paa Skinnes og
Yassendruds grund i Krødsherred blev der i sin tid drevet gruber
under Sogndals jernverk. (Se under Norderhov).
Et mindre garveri og ligesaa et mindre farveri lindes ved
Krøderen. Meierier eller ysterier findes ikke.
Paa Skartum i nærheden af Sigdals kirke skal der i det 17de
aarhundred have været et kvernstensbrud i drift.
Af amtets stortingsmænd har følgende været fra Sigdal:
Gaardbruger E. Tollefsen Nubbe rud, der mødte paa
stortinget i 1821 og paa det overordentlige storting i 1822.
Gaardbruger Asle Christensen Hofsart, som mødte paa
stortinget i 1842.
Gaardbruger T.Olsen Bjøre, som mødte paa stortinget i 1854.
Gaardbruger og trælasthandler Asle Madsen Strand, som
mødte paa stortinget i 1865—66, 68—69 og 74—76.
Gaardbruger Reiar Nielsen Leer, som mødte paa stortinget
i 1877—79, 80—82, 83—85, 86—88 og paa det overordentlige
storting i 1882.
Topografi.
Sigdals hoveddalføre er en temmelig vid dal; navnlig ved Soneren
sjø og syd for denne, hvor Vatnaasdalen kommer ned, har den
en anseelig bredde. Længere syd mod grænsen af Modum er
den trangere. Der er paa flere steder i det’ sydlige parti af
dalen skogbevoksede bjergknauser nede i selve dalen, og elven flyder
paa disse strækninger hist og her mellem klipper og skog. Ellers
er den i regelen omgivet af dyrkede marker. Aaserne er overalt
skogbevoksede, men er hverken høie eller synderlig bratte; navnlig
er de låve paa østsiden af dalen. Paa vestsiden hæver enkelte
fjelde sig til en større høide. Man ser desuden overalt fra
Soneren og tildels ogsaa fra andre steder af dalen Graafjeld og
af og til Norefjeld i det fjerne, 1 400 m. høiere end dalbuuden.
I den høitliggende l>3’gd Vatnedalen og de nærmest denne
liggende trakter ligger bebyggelsen helt oppe paa aasen jevnhøit
med nabogaardene i Lyngdal i Numedal. Forøvrigt gaar bebyggelsen
i regelen ikke meget høit. Dalen er godt djTket, og de mange
smukke hvide toetages vaaningshuse gjør indtryk af velstand.
Langs Soneren ligger gaardene smukt til paa jevne skraaninger.
Her er der ogsaa en sjelden smuk løvvegetation. Navnlig er der
store hængebirke og frodige lønnetrær. Ved det nordlige af
Soneren er der en del fladt land.
Eggedal har en anden karakter end Sigdal. Den er i det
hele taget en trang dal, omgivet af temmelig høie og bratte fjelde.
Navnlig tager den isolerede Andersnat paa dalens vestside sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
