Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 226
Buskeruds amt.
fjeldparti er merkeligt, fordi det er det høieste i en vid omkreds. I syd
og øst findes der intet fjeld af tilnærmelsesvis samme høide. Mod
nordøst og nord maa man til Rondane, Hedalsmuen, Skaget og Skogshorn
for at træffe høiere fjelde, og mod nordvest til fjeldene syd for
Hemsedal, og ved Strandefjord og Hallingskarvet. Mod vest er Haarteigen
paa Hardangervidda høiere; men forøvrigt maa man helt til Folgefonden
for at finde større høider. Mod sydvest derimod rager Gausta og andre
fjelde i Telemarken betydelig høiere op.
Udsigten fra Høgevarde er meget vid. Man ser Modum,
Tyrifjorden, lidt af Stensfjorden, Skrim, Jonsknuten, Lifjeld, Blefjeld og Gausta,
fjeldene mellem Sigdal og Numedal og mellem Numedal og
Telemarken, Opdals spalte, det øverste af Eggedal, Hagelbunatten, fjeldene
ved Tunhøvd, Hardangervidda, Hardangerjøklen og Hallingskarvet, fjeldene
ved Strandefjord, det østlige parti af Hemsedalsfjeldene. Jotunfjeldene,
Hallingdalens spalte til Nes, fjeldene mellem Hallingdal og Valdres,
Skaget og andre fjelde mellem Valdres og Gudbrandsdalen,
Heimdals-fjeldene og fjeldene ved Bagn og ved Sperillen. Man har dybt under
sig Hestjuvet og Hestjuvnatten og hinsides dette en del af Krøderen,
hele Soknedalen, Holleia, gaarde paa Hadeland, Norderhov og Hole og
Erognøen og Storøen i Tyrifjorden.
Halvanden å to timers gang nordenfor Høgevarde ligger Graafjeld.
Her ser man det samme som fra Høgevarde med undtagelse af Modum,
Tyrifjorden og tilgrænsende trakter samt Ringerike. Man ser heller intet
af Krøderen og kun lidet af Soknedalen; men til gjengjæld ser man hele
Eggedal og Sigdal med Soneren sjø og høitliggende gaarde længer mod
syd, rimeligvis ved Nykirke paa Modum. Man ser hele Flaadalens spalte
og høitliggende gaarde i Næs og Gol, aabningen af Rukkedalen, snefjelde
ved Grøndalen og hele rækken af fjelde fra Valdres langs Bergens stift
og til Strandefjord. Navnlig ser man Reinsfjeld og Raubergskarven i hele
sin længde. Mod nord og vest har man ret under sig umaadelige vidder
af øde høifjelde. De fleste vil rimeligvis finde udsigten fra Graafjeld mere
imponerende end udsigten fra Høgevarde; navnlig bidrager hertil den
omstændighed, at man fra Graafjeld ser samtlige snefjelde mod nord uden
afbrydelse, medens udsigten fra Høgevarde paa denne kant deles af
Graafjeld.
Paa fjeldet straks nord for Høgevarde mødtes forhen sigdøler og
eggedøler, krylinger (indbyggerne i Krødsherred) og flaa væringer til dans
St. Hans. Møderne endte gjerne med slagsmaal mellem mændene fra
Sigdal og Eggedal paa den ene side og mændene fra Flaa og
Krøds-herred paa den anden. For en menneskealder siden hændte det, at et
par mænd efter dansen havde lagt sig under en bjerghammer for at
sove. Om natten blev der imidlertid veiromslag med kulde og snefog,
og mændene frøs ihjel. Efter denne tid blev St. Hans-dansen paa
Nore-fjeld afskaffet.
Nord for Eggedal ligger et fjeld, som kaldes Dronningveikollen.
Sagnet fortæller, at den skal have faaet sit navn deraf, at en af de
gamle norske dronninger en gang drog denne vei over fra Flaa til
Eggedal.
I nærheden af den øverste gaard i bygden, Medalen, skal der være
slagger efrer smeltning af myrmalm. Ogsaa andre steder i Sigdal er
dette tilfældet.
Paa vestsiden af dalen:
Kopseng. Skyld 47,78. Største brug 23,ig.
Frø vold. Skyld 20,84. To brug 10,6i og 10,23.
Her gaar den trange Vestradal ind. Den er bebygget i en
strækning af omtrent 7 km.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
