Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 228
Buskeruds amt.
Som man ser, hæver fjeldene paa vestsiden af dalen sig i det
nordlige indtil 1 100 m. over Krøderen. Dette gjælder dog kun
toppene længere inde paa plateauet. Fjeldene lige ved sjøen, som
Storaas og Hovdekollen, rager hverken i det nordlige eller sydlige
mere end omkring 300 m. op over sjøen. Paa østsiden rager
Blodfjeld, der ligger nær ved sjøen, henved 800 m. op over denne.
Blodfjeld ligger i den nordlige del af herredet. Længere mod syd er
liøiderne meget mindre. Overgangen til Soknedalen naar saaledes,
som man ser, paa sit høieste punkt, ikke mere end omkring 100 m.
over Krøderen.
Elve. Krøderen modtager fra vest følgende tilløb:
Ringnes ei ve il, der har sine kilder dels paa Norefjeld, dels
øst for Hestjuvnatten. Den falder i Krøderen ved gaarden Ringnes.
Vasdragets længde 12 km.
Foslidelven udspringer paa Augunshø paa Norefjeld og falder
i Krøderen ved Bjere. Længde 12,5.
Glesneelven udspringer paa liøiderne mellem Soneren i
Sigdal og Krøderen, gjennemstrømmer Glesne vand og falder i Krøderen
ved Glesne og Fyran gaarde. Længde 10 km.
Fra øst modtager Krøderen intet tilløb af betydenhed. De
længste overstiger ikke 7 km.
Den korte strækning af Snarumselven, der ligger i Krødsherred,
modtager intet større tilløb inden dette herred. Derimod udspringer
Sokna, der gjennemstrømmer Soknadalen, og et par af dens bielve i
Krødsherred.
De elve, der falder i Krøderen, er utjenlige som Hødningselve.
Tande. Krøderen, hvis væsentligste del ligger i
Krødsherred, er 41,40 km.2 Dens dybde er ikke mere end 31 m.
Ved gaarden Nore kniber Krøderen sig ind til et ganske trangt
sund. Dette sund lægger sig sidst om vinteren, og her skal paa denne
tid talrige vandfugle have sit tilhold.
Fisket. I Krøderen gaar der stor ørret. Her er ogsaa sluppet
Wener-lax, der dog, forsaavidt som man har faaet den igjen, kun ved
enkelte ubetydelige ydre kjendemerker skiller sig fra ørreten.
Forøvrig henvises til, hvad der staar foran under hovedsognet.
Myrer af nogen betydenhed findes ikke i Krødsherred.
Kommunikationer.
A. Hovedveie:
1. Vei fra Mo du ms (Snarums) grænse og videre om
Noresund til grænsen mod Flaa paa Ringnesaasen.
Den danner fortsættelse af den fra Vikersund gjennem
Snarum førende hovedvei (se Modum A 3) og fortsætter
kngs østsiden af Snarumselven og Krøderen forbi
Krødsherred kirke og Olberg til Noresund, hvor der er færgested.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
