Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buskeruds fogderi.
233:
og flere spikerhammere m. v. foruden andre verksteder, hvor der
fabrikeredes grovere jernsager, paa gaarden Stensrud i den Modum
tilhørende del af Bingen. Dette verk flk sit jern ikke alene fra de
omliggende gruber, men helt fra Arendal. Verkets navn var
«Fredriks-mindes Manufakturværk».
Der findes i Nykirke sogn ogsaa flere andre jerngruber og
jern-skjærp, der dels har været drevet under det gamle Sogndalens
jernverk (se under Norderhov), dels har været gjenstand for forsøgsdrift
i den senere tid, saaledes paa Kvisles grund, paa Sveaas grund, paa
Refsals grund og paa Sætersbergs grund. Ogsaa paa Overn i
Heggen Sogn nord for blaafarveverket har der været jernskjærp i drift.
I aaserne mellem Nykirke og Simostranden skal der have været
serpentinbrud, ligesaa i Snarum, hvor den bekjendte Ola Ula
fabrikerede pibehoveder og knivskafter af den, men uden synderligt held.
Ogsaa i ottiaarene gjorde man forsøg med serpentinen i Snarum,
men driften viste sig heller ikke da lønnende.
En anden stenart i Snarum, ophimagnesiten, har ligeledes været
gjenstand for forsøgsdrift. Man har saaledes hugget søiler af den;
men forsøgene er atter indstillet.
Af amtets stortingsmænd har følgende været fra Modum:
Lensmand C. Olsen Uhlen, der repræsenterede amtet i
1815—16.
Gaa r db ruger H. Nielsen Gubberud i 1824 og 1827 og
paa det overordentlige storting i 1828.
Gaardbruger Anen Gregersen i 1848.
Gaardbruger C. Nielsen Hervig i 1851, 1854, 1857,
1859—60 og paa det overordentlige storting i 1858.
Gaardbruger G. Andersen Sveaas i 1874—76.
Gaardbruger H. T. Gunheim, der repræsenterer amtet i
indeværende periode. Han er født i Nes anneks til Saude i Telemarken.
Topografi.
Den del af Modum, der ligger langs med Tyristranden, har
ganske samme natur som den tilgrænsende del af Hole. Den øvrige
del af Heggen hovedsogn med Nykirke anneks — Snarum vil blive
omtalt senere — fortoner sig som en meget bred dal, der mod
øst begrænses af Østfjeldenes høie aaser og mod vest dels af den
bratte Skuterudaas, hvor blaafarveverkets gruber ligger, dels af de
låve aaser mellem Simoa og Bingselven. Denne dal har en bredde
af fra 4 til 9 km. Dalen deles i almindelighed i Østmodum — der
ligger syd og øst for Tyrifjorden og Storelven —- og Mellemmodum
og Vestmodum — der ligger vest for elven og fjorden.
Den bebyggede del af Østmodum bestaar af et hælte af dyrkede
bakker, der ligger under Østfjeldenes bratte styrtninger og strækker
sig helt fra Hols/jorden ned til Ekers grænse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
