Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buskeruds fogderi.
235:
tilfælde i den nordlige og nordvestlige del, sønderlemmet af flere dybe
dale. Vandskillet ligger nær ved fjeldpartiets vest- og
nordskraa-ninger, og elvene, der paa enkelte mindre bække nær samtlige falder
ud i Lier og nedre Eker, springer ud ikke langt fra styrtningerne
mod Modum. Østaasens aasstrækninger naar omtrent til den samme
heide som Krogskogens og Nordmarkens aaser. Den høieste top i
det sidstnævnte fjeldparti, Opkuven, er 706 m., og den høieste top
i Østaasen er 731 m., altsaa er forskjellen ikke mere end 25 m.
Den eneste gaardbebyggelse, der findes paa Østfjeldenes
vidtstrakte aasparti, er — foruden et par gaarde ovenfor Holsfjorden i
Lier — endel grænder, Finnemarken kaldet, vest for Glitrevand i
Modum. Den tilhører Hofgaard paa Sjaastad i Lier.
Paa Hovlandsfj eldet, et fladt fjeld med yderst spredt trævegetation,
der ligger i det vestlige af Østaasen straks ovenfor Heggen kirke, var
der i første halvdel af dette aarhundred en mængde saakaldte
rokkestene, d. v. s. store stene, der ligger saadan til, at man ved at skyve paa
dem kan faa dem til at rokke frem og tilbage. Der har været tvil om,
hvorvidt disse rokkestene skyldes naturen, eller om de er bragt i denne
stilling ved menneskehaand. For 50 aar siden troede man det sidste og
antog, at de var lagt, saaledes tilrette af en gammel keltisk befolkning,
der antoges at have beboet landet i en tidligere periode og at være det
samme folk, hvem levningerne fra bi’oncealderen skyldes. Rokkestenene
antoges at staa i forbindelse med en eller anden religiøs ceremoni. Denne
forestilling om rokkestenenes oprindelse hyldes dog neppe nu længere
af videnskabsmænd, og stenenes ustøe stilling antages at skyldes
tilfældigheder. Et paafaldende fænomen er det dog, naar et større antal af
saadanne stene findes paa en indskrænket plads.
Den første, som offentlig beskrev rokkestenene paa Hovlandsfjeldet,
var prof. Hansteen, der gav en skildring af dem i «Annaler for nordisk
Oldkyndighed» for 1849, side 362 o. fl. Han havde selv sammen med
den daværende sogneprest i Modum, Essendrop, seet dem, og han
angav det antal rokkestene, der skulde findes spredt ud over
Hovlandsfjeldet i slutningen af 30-aarene, til mellem 20 og 30. Ogsaa paa øen
Bornholm skal der findes lignende stene. En af stenene paa
Hovlandsfjeldet lignede saa paafaldende de Bornholm’ske rokkestene, at en mand,
der var med i følget og havde seet rokkestenene paa Bornholm, paa
forhaand erklærede, at stenen maatte være en rokkesten, hvilket ogsaa viste
sig at være tilfældet. Enkelte af stenene var meget store. En af dem
havde en høide af 2 m. og en længde af over 21/* m. og veiede efter
Hansteens beregninger 15500 kg. Paa dens øverste flade voksede et grantræ,
der svaiede frem og tilbage som en skibsinast i storm, naar man rokkede
paa stenen. En anden veiede efter Hansteens beregninger 8 300 kg. Demie
sidste sten blev under Hansteens ophold paa fjeldet veltet af en ung dansk
dame, der var i professorens følge. Til at velte en saadan sten udkræves
der nemlig ingen styrke, hvis den staar meget ustødt. Ved uafladelig at
puffe paa den, bringer man den nemlig i stadig større og større
svingninger, indtil den velter eller glider ud af sit leie paa grund af sin egen
vegt. Senerehen har flere af stenene havt samme skjæbne. Stenen med
grantræet er saaledes nu ikke længere at se. Derimod er der enkelte af
de andre store stene, der ligger spredt ud over dette fjeld, der endnu
rokker. En af dem kommer med lethed i en rokkende bevægelse, naar
man puffer paa den med den ene haand. Paa andre maa man anvende
noget mere kraft og bruge begge hænder, og enkelte kan kun rokkes ved
en betydelig kraftanvendelse.
Paa Austad sæter et par km. nord for Heggesjø skal der findes en
omtrent 3 m. høi og 3 m. lang sten, som nu ligger fastklemt mellem de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
