Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buskeruds fogderi.
43:
Paa fjeldet ovenfor Skuterudaasen ligger blaafarveverkets vigtigste
gruber. De vil blive omtalt nedenfor under Modum blaafarveverk.
Ovenfor gruberne ligger aasens høieste punkt, Skuterudhøgda. Herfra
har man en vid udsigt. Man ser hele Tyrifjorden med alle dens øer,
Norderhov, Hole, Hadeland, fjeldene ved Randsfjorden og hinsides
Tyrifjorden og hele Modum med sit vekslende landskab af dyrket land og
skog. Heggen kirke, Vikersund bro og St. Olafs bad og i baggrunden
Østmarkens aaser, Nykirke, Bakke kirke, Ekerdalen i nærheden
af Hougsund, Fiskumvand og Vestfoselvens dalføre, fjeldene hinsides
Sandsvær, en lang strækning af Simoas dalføre og Simoa elv ovenfor
Hougfos og længere oppe Sigdals og Eggedals spalte. I baggrunden ser
man paa denne kant Holtefjeldet, de vide aasstrækninger mellem Sigdal
og Numedal med høitliggende gaarde i Vatnaas og Lyngdal, Blefjeld,
Synshøvd og andre fjelde mellem Numedal og Telemarken, og en fjern
top, der maaske er det øverste af Gausta, Hagelbunatten nord for
Eggedal, hele den vidtstrakte aasryg mellem Snarum og Sigdal, Norefjeld med
Høgevarde og lidt af Graafjeld, Østsnarum, begyndelsen af Soknedalens
kløft, alle Holleias skoge og skogene nord for Soknedalen med aabne
sætervange, og længere i baggrunden fjeldene i Flaa og Aadalen.
Bergan. Skyld 20,11. Største brug 17,98.
Ammundrud. Skyld 21,17, ett brug.
Overen (sandsynligvis sammensat med vin og betyder i saa
fald Øvergaarden). Skyld 50,19. De største brug 22,74 og 22,57.
Kompe nul (betydningen kjendes ikke). Skyld 38,84. Største
brug 21,85, kapellangaard.
Her var den første planteskole for frugttrær i Norge. Den blev
anlagt af kapellanen hr. Teilmann i slutningen af 1770-aarene. I 1786 talte
planteskolen allerede 10,000 trær. Blandt disse var der dog 700
hegge-trær og rognetrær. 30 aar tidligere var der, efter en indberetning fra
sognepresten, ikke andre frugttrær paa Modum end nogle kirsebærtrær
og ribsbuske. Teilmann flk medalje af det kongelige
landhusholdningsselskab; men hans bestræbelser blev mødt med uvilje inden hans distrikt.
Hans eftermand i embedet karakteriserede hans plantninger som kun
tjenlig til brænde, og de samtidige embedsmænd i distriktet synes at have
lagt ham alle mulige hindringer i veien. Da han ansøgte om at faa
sine plantninger til eiendom, mod at han opdyrkede for prestegaarden et
andet ligesaa godt jordstykke, gav dette anledning til en række
stridigheder, der endte med, at der blev nedsat to dømmende kommissioner,
en kommission og en kontrakommission. De to kommissioner kom til
modsatte resultater. Den af kommissionerne, hvis dom gik Teilmann
imod — den blev afsagt i 1796 — ytrer sig bl. a. saaledes: »Efter sin
ankomst til Modum som residerende kapellan vover hr. Teilmann paa
kapellangaarden et stort, men desværre ofte i det mindre mislykket,
forsøg, en træplanteskole. Paastaaelig paa sin kunst og sine indsigter, trodser
han naturen og landets haarde klima, der saa ofte nedslaar hans haab
og ønsker. Han lover os trær, gode og frugtbare som Tysklands og
Englands, uden at kunne tilflytte os hine mildere himmelstrøg. Men
om dette arbeide just ikke gjør saa megen opsigt i egnen —• hvor man er
vant ved at se langt haardførere planter bukke under for luftens
umildhed, hvor den flittige landmand med frygtblandet glæde ønsker den
haabefulde agers redning, overladende hine finere frugter til mere kræsne
ganer — saa tildrager det sig dog det kongelige landhusholdningsselskabs
opmerksomhed og krones derfra med et udmerket hæders- og
vindskibeligheds tegn; hvorfor maatte ikke dette være nok, nok til at anspore
patriotens kræfter? maatte han endnu forlange mere!» — herved sigtes
til hans andragende om at faa planteskolen til eiendom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
