Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buskeruds fogderi.
255:
Dramdalsflaten......... 93»
Fjerdingstad..........160 »
Øde varp...........128 »
(Samtlige øst for Drammenselven).
Vestby i Bingen vest for Drammenselveu 123 »
Vest for dalen:
Vestby varde......... 662»
Vestby varde paa dalens vestside hæver sig altsaa 600 å 650
m. over dennes bund. . Noget paalideligt maal for toppene øst for
dalen haves ikke, men de er rimeligvis adskillig lavere end Vestby
varde. Solbergvarden, der ligger i nedre Eker straks hinsides
grænsen, er 536 m. eller omtrent 120 m. lavere end Vestby varde.
Det er dog ikke det høieste punkt paa disse kanter. Gaardene paa
østsiden af dalen ligger, som man ser, indtil henved 150 m. over
dalbuuden, paa vestsiden naar de neppe meget over 100 m., før man
kommer helt op i Bingen.
Elve. Drammenselven har ovenfor Hougsund et meget stridt
løb. Nedenfor løber den jevnere. Dens bredde ved Hougsund bro
er 104 m. Den er seilbar op til Hougsund for fartøier, der ikke
stikker dybere end 1 å 2 m. Den danner en fos inden herredet,
Hellefos.
Ved Hellefos er der et træsliberi.
Fordum skal en arm af Drammenselven efter traditionen have havt sit
løb vestenfor Hon og gaaet lige forbi Houg kirke. Den gang skal
Ilelle-fos have været meget mindre end nu.
Ovenfor Hellefos ved Kverk, hvor elven kniber sig ind til den halve
bredde, laa fordum Kverkliængslet. Under flom har der altid hersket
ængstelse for, at dette hængsel skulde springe og tømmermasserne
afstedkomme ødelæggelser i Hougsund og Drammen. I 1792 sprængtes ogsaa
virkelig hængslet. Tømmermasserne tørnede da mod Honsiden
ligeover-for Hougsund, traf en dam ved Hellefos, brød ned hele indretningen og
brød endog op store stykker af bjerget, hvori stolperne var fastboltede,
hvorpaa elven førte det nedenfor liggende sagbrug med sig. I et bjerg
ved Kverk er sat et merke, der viser, hvor stor elven den gang var.
Ogsaa under flommen i 1860 var elven meget stor. Den steg da ved
Hougsund 7 m.
Drammenselven modtager følgende tilløb inden herredet fra vest:
Skots elven (Bingselven), der udspringer vest for Litmovand i
Lyngdal, gjennemstrømmer Bingen og falder i Drammenselven syd for
Skotselven jernbanestation. Længde 28 km. Den modtager fra
nord en bielv, Løkenelven, der udspringer i Vatnaas i Sigdal
og paa en længere strækning danner grænsen mellem denne bygd
og Modum, længde 11 km. Fra syd modtager den Tverelven, der
udspringer paa Holtefjeldet og falder i Bingselveu vest for Sønju, samt
Spi tenel ven, der ligeledes udspringer paa Holtefjeld og falder i
Skotselven nord for Bakke kirke, længde henholdsvis 10 og 8 km.
Spitenelven rinder i en trang kløft og danner Hel ve desfossen
mellem vilde omgivelser.
I Skotselv er en cellulosefabrik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
