Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buskeruds fogderi.
285:
I Frogner.
Skreves i middelalderen Fraunar Navnet forekommer ofte, men
betydningen ukjendt. Paa Fraunar i Lier oplioldt Haakon Magnussen
sig i februar 1373.
Frogner kirke er en stenkirke med 500 siddepladse. Den
var i den katolske tid viet til jomfru Maria og Johannes den døber.
Den er vistnok ældre end 1200; men blev udvidet i 1694.
Gaarde øst for elven:
Au vi (sidste led vin) med Foss. Skyld 21,5«, ett brug. I
1593 to halvgaarde.
Paa aasen Foskollen ovenfor Fos skulde der, efter hvad Essendrop
fortæller i sin «Liers Beskrivelse», i hans tid findes tegn og
mindes-merker etter volde og en port. Nu kjender folk paa gaarden intet til
saadanne mindesmerker, og har ikke seet noget, der har lighed med mure.
Reistad, store og lille (af mandsnavnet Reidar). Skyld 37,is.
Største brug 24,82. I 1593 en helgaard og en halvgaard.
Viker. Skyld 33,77. Største brug 21,48.
Sørum, nordre, nordvestre, mellem, østre og søndre (gammel
form Sudreimr, d. e. sørgaarden). Skyld 93 72. Største brug 32,55.
Var i 1593 fire helgaarde og to halvgaarde.
Linnes, søndre (skreves i det 16de aarhundred Lindenes, staar
rimeligvis i forbindelse med bygdens navn Lier). Skyld 49,51.
Største brug 45,99.
Gullaug, nordre, mellem og søndre (skreves i 14de aarhundred
GuUaa; sidste led laa, d. e. vandsamling eller vandløb). Skyld
82,66. De største brug 36,13 23,86 og 22,67 I 1593 to heJgaarde.
Gullaug var i sin tid en adelig sædegaard 02 beboedes af en familie,
der senere er bleven kaldt Tordenstjerne. Slegtens stamfader, eieren af
gaarden, Niels Svendsøn blev i 1505 af kong lians adlet paa grund
af den tapperhed, han havde vist under krigen, særlig ved erobringen
af Wennersborg i Vestergøtland, hvilken navnlig skyldtes ham og en
anden samtidig adlet mand, slegten Dalpils stamfader. Hans
ætlinger, der vedblev som eiere af Gullaug gaard, var følgende: Jon Nielsøn,
Ouden Jonsøn, Jon Oudensøn, Ouden Jonsøn, Niels Oudensøn og Ouden
Nielsøn. Den næstsidste eier, Niels Oudensøn, fik fornyelse paa
adelskabet 1734 af Kristian den sjette. Hans søn, Ouden Nielsøn, der var
kammerjunker, led imidlertid af tungsindighed (sindssvaghed?), og
gaarden blev derfor solgt ved auktion 1764 Han døde børnløs 1771 og
dermed uddøde en af de faa norskfødte adelige familier, der lik sit
adelskab efter Kalmar unionen.
Vest f or elven:
Ju s tad, øvre. (Der er to gaarde i sognet af navnet Justad,
nemlig øvre Justad og ytre Justad. De har rimeligvis forskjellig
betydning. Der er nemlig bestemte spor til, at der har været gaarde
i Lier af navnene Eyjulfstadir og Igulsstadir, af mandsnavnene
Øiulv og Igut. Disse maa svare til de nuværende Justadgaarde).
Skyld 66,02. Største brug 46,97.
Skjaastad (skreves i 14de aarhundred Skiastadir\ navnet
findes flere steder i landet, betydningen ukjendt). Skyld 1 29,33, ett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
