Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buskeruds fogderi.
293:
P restegaarden. Skyld 33,24, bruges alt af presten.
Omkring 1575 to gaarde.
Kjekstad (findes i 1414 skrevet Kiagstadir: betydningen
ukjendt). Skyld 74,71. Største brug 63,87.
Gunnerud (af mandsnavnet Gunne eller kvindenavnet Gunna).
Skyld 17,85, ett brug.
Bø. Skyld 66,66. De største brug 32,73 og 1 7,05.
Slemmestad, store, nedre og øde (skreves omkr. 1400
Slima-stadir; første led antagelig et elvenavn, Sleima, hvoraf blandt andet
bygdenavnet Slemdal kommer). Skyld 57,20. Største brug 16,63.
Slemmestad var i 1593 to fuldgaarde.
Nærsnes, nordre og søndre (skreves omkr. 1400 Næridznes,
af mandsnavnet Nerid). Skyld 39,45. Største brug 22,93.
I den sydlige del af herredet:
Hyggen, nordre, østre, søndre og mellem (betydningen kjendes
ikke). Skyld llO.eo. Største brug 19,30. I 1593 fire fuldgaarde.
Brøholt (skreves i det 14de aarhundred Breidholt, d. e. det
brede holt). Skyld 34,oi. Største brug 15,10.
Aasaaker. Skyld 19,79, ett brug.
Villingjstad (betydningen kjendes ikke). Skyld 31.34. Største
brug 21,94.
I nærheden paa en kolle, der heder Tyvekolleu, er der rester af en
gammel bygdeborg.
Paa Villingstad saavel som paa det nærliggende Bjørnstad er der
ogsaa flere tildels meget store gravhauge.
Vear (skreves i begyndelsen af det 16de aarhundred Vidar;
flertal af vi dr, d. e. skog). Skyld 32,20. Største brug 18,35.
Baarsrud (skreves ved 1400 BareJcsrud; kommer rimeligvis
af det sjeldne mandsnavn Bårekr). Skyld 15,65, ett brug.
Lingsom (oprindelsen ukjendt). Skyld 20,95, ett brug.
Sundby. Skyld 22,47. Største brug 21,79.
Pollestad (skreves i det 14de aarhundred Foldustadir; Fold
forekommer ofte som elvenavn; har vel været navnet paa den lille
bæk, der falder ud i nærheden). Skyld 52,ss. Største brug 19,54.
Eiedes i midten af det 17de aarhundred af Huitfeldterne; men gik
i 1750 ved salg over til oberst Uarbou.
Frøtvet (skreves i 1368 Frceytveit, kan komme af
gudindenavnet Freya). Skyld 20,38, ett brug.
A a ros, store og lille (d. e. aaens os eller elvemundingen).
Skyld 33,73. Største brug 15,os. I 1593 to fuldgaarde.
Store Aaros var fordum en meget betydelig gaard, hvortil baade
lille Aaros, østre og vestre Beston og nordre og søndre Sætre hørte.
Fra slutningen af det 14de til slutningen af det 16de aarhundred boede
her en mere anseet slegt, der siden gik over i bondestand.
I Aaroselvens munding er et laksefiskeri, der i middelalderen var
betydeligt og tilhørte Hovedøens kloster.
En gammel stenbygning, der nu bruges til bryggerhus, siges at skulle
være rester af en kirke. Den maa i saa fald have været nedlagt før 1400.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
