Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 296
Buskeruds amt.
Indbyggerantallet er ogsaa i Hurum gaaet tilbage mellem 1801
og 1815. Senerehen er det gaaet fremad lige til nu. En
midlertidig tilbagegang fandt dog sted mellem 1865 og 1875.
Tilbagegangen fra 1769 til 1801 çr kun tilsyneladende. Den skriver sig
fra, at det ligeoverfor paa den anden side af Drammensfjorden
liggende distrikt: Nesbygden, Strømsbygden, Svelvik og Strømmen
tidligere regnedes med til Hurum. Det egentlige Hurum havde i
I 769 ikke mere end 980 indbyggere.. I ovenstaaende opgave er
Holmsbu ikke medtaget fra og med 1801.
Fabrik- Og grubedrift m. r. I Hurum er der følgende
fabriker: en nitroglycerinfabrik med 46 arbeidere, en vandsag med
II arbeidere og et møllebrug med 2. Tidligere var her et glasverk,
det saakaldte skatmester Schimmelmanns glasverk, der laa paa
gaarden Hovs grund ligeoverfor Svelvik. Det blev anlagt i 1779—1780
og leverede væsentlig flasker. I 1840 havde det, ifølge Kraft, alt
været nedlagt i flere aar. I midten af aarhundredet var der et
kridtpukverk ved Sætre.
Eire is dam me findes nu i det østlige af herredet.
Grubedrift Andes ikke. En del skjærpning paa forskjellige
ertser har fundet sted i de senere aar; men har ikke givet anledning
til nogen regelmæssig drift.
Der er et fællesmeieri i Hurum.
Skibsfart. Hurum har en flaade paa 32 seilfartøier paa
tilsammen 2 603 tons drægtighed og med 139 mands besætning.
Af amtets stortingsmænd har ingen været fra Hurum.
Topografi.
Hurum er et af fjeldhammere opfyldt skoglandskab. Fjeldene,
der danner talrige koller og rygge, har i regelen bratte stup mod
syd og falder paa mange steder, navnlig ved Drammensfjorden, ogsaa
steilt af mod sjøen. Enkelte steder, saaledes paa veien mellem
Kirkebygden og Filtvet, er fjeldsiderne saa søndersprængte, at det
næsten ser ud som om de var kunstig oplagte af løse stene. Den
største sammenhængende bebyggelse findes paa fladerne i det
vestlige af herredet fra Sandungen vand og sydover forbi Rødby vand
samt søndenfor paa lavere afsatser, hvor. Tronstad, Liltvet, Jaren
og andre gaarde ligger paa flade sletter mellem låve skogbevoksede
fjeldknauser. Forøvrigt findes bebyggelsen paa faa undtagelser nær
kun i bugter og viker langs kysten. Enkelte steder er der her en
tættere bebyggelse, som ved Sætrebugten, Filtvet, Rødtangen,
Sagbugten og ligeoverfor Svelvik. En del høitliggende bebyggelse findes
ligeoverfor Drøbaksund. Forøvrigt er det nordlige og østlige af
herredet opfyldt af fjeld og skog. Ved siden af naaleskogen
eider ogsaa megen frodig løvvegetation, navnlig ved Sætrebugten og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
