Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 298
Buskeruds amt.
Som man ser, rager tollerne ikke synderlig høit over de høiere
liggende gaarde og vande. Det høieste tjeld i herredet, Gleinaasen,
rager saaledes ikke mere end 65 m. over det nærliggende Svartvaud,
og det er ikke mer end 170 m. høiere end Grønsand gaard, medens
Husebykollens top ikke ligger mere end 44 m. høiere end denne
gaard. Knivsfjeld, det høieste fjeld i det vestlige, er ikke fuldt,
70 m. høiere end Hurum kirke, og opstigningen herfra er ganske
jevn. Enkelte af kollerne gjør — fordi de er høie paa en eller
to sider, og fordi de paa mange steder er bratte — ikke destomindre
et noksaa imponerende indtryk, specielt Knivsfjeld, der baade mod
vest (Drammensfjorden) og mod syd har næsten lodrette styrtninger.
Kirkebygden ligger i en gjennemsnitshøide af 110—120 m., de
søndenfor liggende sletter ved Tronstad og Jaren mellem 60 og 90 m.
Elve. Sandungen elv udspringer i nærheden af Røkens
grænse, gjennemstrømmer Sandungen og Rødby vand og falder i
Kristianiafjorden ved Sagviken. Længde 1 7 km.
La ng e v a n d sbæk k e n gjennemstrømmer Langevand og falder
i Kristianiafjorden vest for Rødsodden. Længde 8,5 km.
Aklangbækken gjennemstrømmer Aklangen vand og falder
i Kristianiafjorden vest for Filtvet. Længde 8,5 km.
Sætre ei ven udspringer i nærheden af Sem gaard, løber i
nordøstlig retning gjennem Mørkvandene og falder i Sætrebugten i
nærheden af Sætre. Længde 8 km. Sætreelven bruges som
flød-ningselv.
I elvene i Hurum skal der af og til fiskes perler.
Tand. De største er: Sandungen vand 1,52 km.2,
Mørk-vandene 0,48 km.2 og Rødbyvand 0,4o km.2. I Mørkvandene er
der tallige øer.
Fisket. Ferskvandsfisket. Baade vande og elve skal være
daarlig forsynet med fisk.
Saltvandsfisket et’ meget bedre. Langs Drammensfjorden
fiskes der saaledes ikke saa lidet laks. Udbyttet af laks- og
sjøørretfisket udgjorde i 1892 3 745 kr., af smaasildfisket 1 6 800 kr., og
af andet fiske 1 1 200 kr. I de nærmest foregaaende fire aar gav
laks- og sjøørretfisket gjennemsnitlig omtrent samme udbytte, medens
smaasildfisket var ulige mindre, navnlig i 1888 og 89, da det var
ganske ubetydeligt. Derimod var udbyttet’ af andet fiske
gjennemsnitlig henved dobbelt saa stort. I 1888 fiskedes der desuden for
1400 kr. i makrel og i 1890 for 500 kr. I 1890 fiskedes der for
50 kr. i østers og for 150 i hummer. I Drammensfjorden fiskes
der ogsaa ualmindelig store ræker, de saakaldte Svelviks-ræker.
Myrer. Der findes mange myrer, men kun af ubetydelig
størrelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
