Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI
S. ./. Benterud, J. Gnide, M’oM, «Meieridriften i Norge indtil
aaret 1905», 1908.
Afsnittet om vækstlivet er skrevet af amanuensis Thekla Res voll paa
grundlag af egne iagttagelser og med benyttelse af følgende arbeider:
M. N. Blytt og .4. Blytt, «Norges Flora», A. Blytt, «Nye Bidrag til Kundskaben
om Karplanternes Udbredelse i Norge» og Joh. Dyring, «Flora grenmarensis».
Kristiania 1911.
Skogdirektørens indberetninger og forskjellige afhandlinger i
«Tidsskrift for skogvæsen» er benyttet i afsnittet om skog, videre J. H. Scheen,
«Oversigt over »Skovforholdene i Jarlsberg og Lanrvigs Amt» i Tidsskrift for
Skovbrug 1894. Helland, «Skogenes fordeling inden elvenes nedslagsdistrik
ter», 1894, .4. N. Kiær, «Om vore Skove og Skovværdier . G. E.
Stangeland, Om torvmyrer i Norge», 1897.
Dyreliv og jagt er udarbeidet med benyttelse af R. Colletts arbeider
om hvirveldyrene, og til hvalfangsten er foruden Kongespeilet benyttet
R. Collett, «Norges Pattedyr», 1911 — 12.
Hvalfangsten af Sigurd Risting i Norsk Fiskeritidende 1913 og 1914.
G. Sørensen, «Hvalfangsten, dens historie og mænd», 1912.
Emil Diesen, «Tabellarisk oversigt over hvalfangerselskaber».
Afsnittet om tiskerierne stotter sig til forskjellige afhandlinger i
«Norsk Fiskeritidende» og til arbeider af ./. Hjort og Knut Dahl.
Oldfundene i herredsbeskrivelserne støtter sig til <>. Ryglis haand
skrevne liste, foroget af G. Mørck med fundene efter Ryglis dod, ligesom
runerne og talrige meddelelser om landets forhistorie skyldes G. Mørck;
derhos er benyttet .V. Nicolaysen «Norske Fornlevninger», 1862—66. V.
Nicolaysen, «Langskibet fra (jokstad ved Sandefjord , 1882, G. Gustafson,
Osebergskibet», 1907.
Oversigten over amtets historie er udarbeidet ved brug af l’. .1.
Munch «Det norske Folks Historie» 1852—59), O. A. Øverland, «Illustreret
Norges Historie», 1885, Helge Gjessing, «Tønsbergs Historie i Middelalderen
til 1536 . 1913, h. L. Daae, «Grevskabet Laurvig og dets ældre Besiddere^.
1882, samt forskjellige afhandlinger mest i «Historisk Tidsskrift» af horens
Berg, -4. Bugge, S. Bugge, .4. Kiær, Y. Nielsen, G. Storm, S. Sørensen.
Gaardnavnene i amtet og deres ældre former og gamle bygdenavne er
hentet fra O. Rygh, Norske Gaardnavne», 1907. bearbeidet af .4. Kiær.
Beskrivelsen af veiene i amtet skyldes K. Nicolagsen og forøvrigt er
benyttet Joli. Skougaard, «Det norske Vei væsens Historie», 1899, fortsat i
1914. Beskrivelsen af telegraf og telefon er meddelt af .V. Stole.
Mange statistiske tabeller er udarbeidet af S. Skappel.
Følgende lokalbeskrivelser er benyttet: horens Berg, Andebu», 1905.
horens Berg, «Brunlanes», 1911, horens Berg, «Hedrum», 1913. C. de Seue.
«Nøtterø herred?, 1893. Jens Miiller, «Beskrivelse over den ældste Kiøbstæd
i Norge Tonsberg», 1771. h. 1.. Daae’, «Kort Beskrivelse over Tønsberg»,
1871. G. Gloersen, «Tønsbergs og Omegns Industri», 1900, «Fra Tønsberg og
omegns næringsliv». 1913. /. .1. Hoff, «Tønsberg i hundre aar 1814 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
