Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21)
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Stedsnavne i sagaerne. Nedenfor skal opregnes en del
stedsnavne, der forekommer i sagaerne, med angivelse af de
herreder, hvori de ligger. De begivenheder, om hvilke sagaerne
beretter paa de nævnte steder, vil udførligere omtales under
amtets historie.
Strømmen herred støder mod øst til Drammensfjorden. Den
kaldes allerede i kongesagaerne Drçfn og Drafn. Der er ikke
tvil om, at dette navn har været brugt om elven fra
Tyrifjorden til udløbet, og navnet Drammen lød i ældre tid Drçfn eller
Drafn. Maaske er det blot fjordens indre del ovenfor
snevringen ved Svelvik, som kaldtes Drçfn.
Snevringen ved Svelvik, hvis gamle navn er Sverövik, kaldte^
Straumr, efter den sterke strøm mellem Svelvik og Hurumlandet.
I aaret 1028, da Knut den mægtige foretog sit tog til
Norge, styrede Olav den hellige, heder det, ind Oslofjorden og
op i det vand, som kaldes Drafn (vatn pat er Drafn heitir).
Fjorden her s3rnes i sagaen at være betragtet som en indsjø. Drafn
nævnes i luges saga 1206, da Feidar Sendemand lod bygge skibe her.
I 1221 drog ribbungerne skibe fra Drafn op i Tyrifjorden.
I 1222 seilede Skule jarl ind i Drafn med en stor hær; han
vilde drage skibe derfra op i Tyrifjorden og derfra op i
Rands-fjorden. Der var et stort skib, og det løb paa grund ved den
ytre strøm, det vil sige ved Svelvik, men de fik dog skibet af
I 1225 sendte Sigurd Ribbung et brev til Haakon Haakonssøn,
hvori han udfordrede ham til slag ved vandet Drçfn (vid vatnit
Drçfn). Her kaldes denne fjord atter «vatn». Kongens mænd
mente, at han ikke kunde komme der for strømmens skyld.
Blandt formændene for bønderne i Viken, der i 1200 dræbte
kong Sverres sysselmænd, nævnes Hallkell fra Angr. Angr var,
som før berørt, Sandesognsbugten.
GoÖrann, gaarden Gurann i Botne herred, nævnes i Sverres
saga, idet en av baglernes høvdinger, Ølvir af Goöranni, faldt i
1190 i en sjøkamp ved Pristeinn i Hvaler.
Om Øistein, Halvdan Hvitbeins søn, heder det, at han sad
ved roret, og at seilbommen af et andet skib slog ham overbord.
Hans mænd bragte liget til Borr<>, Borre, og han blev begravet
paa kanten af raet ved Vadlas udlob i sjøen, men «Vadla» er
ikke gjenfundet som elvenavn nær raet. Om Øisteins søn
Halvdan oplyser digtet, at han boede paa Holtar og blev begravet
paa Borro; gaardnavnet Holtar maa antages at være gaarden
Holtar i Borre.
Laufeyjar, Løvøerne ved Horten, nævnes i Haakon
Haakons-søns saga, idet Filippus baglerkonge døde her i 1217; ved disse
øer laa biskop Nicolaus juledag i 1223.
Bé er et bygdenavn, der nærmest svarer til Ramnes herred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
