Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
57
af Vittingen og herfra til grændsen mod Hof, hvor de atter
optræder ved sydøstre ende af Bergsvatn med fortsættelse paa
vestsiden af Bergsvatn ved Brekke station nordvestover til
sydsiden af Eikeren. Videre forekommer disse bergarter paa
Mel-lemø. Østø og Løvø i Borre.
Hvor disse augitporfyrer forekommer, danner de i regelen
undergrund for skog, og da de ofte kommer frem i styrtninger,
er deres overflade i dagen hyppig ur; i disse urer trives
løvskogen godt, saaledes ved Holmestrand. Nogen væsentlig rolle
som jordbunddannende stene spiller forøvrigt ikke
augitporfy-rerne; de overleies" i regelen av rombeporfyrer, saa at de ikke
kommer frem i dagen over saa vidtstrakte arealer som
rombeporfyrerne.
De ovenpaa sandstenen liggende augitporfyrer er som en
række paa hinanden liggende bænke af morke, tunge
basaltlavaer, og ovenpaa denne igjen, som berørt, en anden række
lavabænke bestaaende af rombeporfyr.
Allerede for over hundrede aar siden er disse bergarters
lighed med lavabergarter erkjendt af Leopold von Buch, som reiste
her i 1810; han skriver om bergarterne ved Holmestrand: «Jeg
har længe og nøiagtig undersøgt disse fjelde, og hele tiden har
jeg spurgt mig selv, er jeg i Italien eller Auvergne?
Fjeldene ved Holmestrand er porfyr, men denne porfyr
bliver til basalt, ved alle saadanne umærkelige, trinvise
forandringer af bergarten, paa hvilke Auvergne er saa rig.» Det er
vel neppe nogen anden bergart i Norge, som viser saa tydelige
ydre kjendetegn paa at være en lava, det vil sige en bergart,
der har flydt i smeltet tilstand nær overfladen.
De herhenhørende bergarter af augitporfyr, som v. Buch
kaldte basalt, er som oftest mørke, sortgrønne eller graagrønne
bergarter, i hvilke de enkelte mineralier i regelen ikke kan
erkjendes af det ubevæbnede oie. Augitkrystaller eller krystaller
af en skjæv feldspat (labrador) forekommer hyppig indsprængt,
men deslige krystaller mangler ofte, saa at det bliver finkornede,
tætte stene. Disse augitporfyrer kan efter sin forskjellige
sammensætning og struktur faa forskjellige navne som augitporfyrit,
melafyr, labradorporfyrit, diabas, diabasporfyrit o. s. v.
Rombeporfyrerne er røde og brune bergarter (i frisk tilstand
graa . i hvilke der forekommer hyppig tæt indsprængt
feldspat-krystaller, der har et rombisk tversnit, hvoraf navnet
rombeporfyr.
I sin kemiske sammensætning staar disse bergarter
augit-syeniten (larvikiten) meget nær, og der er grund til at antage,
at rombeporfyren er en augitsyenit med porfyrstruktur.
Den samlede mægtighed af de over hinanden liggende tal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
