Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
e>2 JARLSBERG OG LARVIK AMT.
havet i en tid, da landet laa lavere, og disse lag kan være ophobet
langs de gamle havstrande eller ude paa dybere vand.
Der er en række grusterrasser, som mærker efter de gamle
bavstande, og saa er der de gamle marbakker, som er afsat i
nogen afstand fra den gamle bred, og endelig er længere ude i
det daværende hav det finere buudslam udfældt paa større dyb
som ler. Dette ler indeslutter ofte mange skaller af sjødyr,
bløddyrskaller, som er de opbevarede rester af datidens dj^reliv i havet.
Foruden det her omtalte løse dække er der en del
forvitret grus paa enkelte opstikkende høider og sammen med
urerne i de bratte skrænter. Langs elvene er det almindelige
elvegrus.
Noget flyvesand er der f. eks. paa Slagenstangen, i nærheden
af Helgeroen og flere steder. Dels i tjern, dels mere fritliggende
er der torvmyrer af forskjellig slags, og endelig kjendes enkeltvis
rester af sumpdannelser fra de gamle, dybt indgaaende lune
fjord-bugter.
Skuringsmærker. Hvor fjeldgrunden i dette amt er nylig
blottet, viser den sig overmaade vakkert isskuret.
Særlig ioinefaldende er de prægtige skuringsstriber i
Sande-lugten, paa Nøtterø- og Tjømøskjærene samt egnene omkring
fjordene ind til Sandefjord og Larvik og paa mange flere steder.
1 det hele er fjeldet isskuret overalt, hvor det ikke er
forvitret. Skuringsstriberne gaar undertiden i forskjellige retninger
i samme egu.
Allerede J. Th. Rørdam omtaler dette i en indberetning til
det akademiske kollegium fra en reise i 1858—59: «Observa
tioner over friktionsfænomenet langs Norges sydkyst*. Han
beskrev opadgaaende skuringsmærker paa steile fjeldsider.
Rigtigheden af disse gamle iagttagelser er bekræftet ved nyere
undersøgelser. Saaledes fandt P. A. Øyen f. eks. under det rigt
fossilførende ishavsier ved Tønsberg teglverk den faste fjeldoverflade
vakkert isskuret i to forskjellige retninger: en ældre med retning
mod syd 10° øst og en yngre med retning omkring syd 30 øst.
Paa side ti3 er efter ./. Th. Rørdams halvhundrede aar gamle
iagttagelser afsat som pile skuringsstribernes retning i amtet.
Øerne udenfor Holmestrand, alle de smaa holmer og skjær
omkring Nøtterø og Tjomo samt fjordstrøgene udenfor Sandefjord
og Larvik bærer i sin hele form mærker efter skuringen, idet
disse smaaøer dukker op af havet med en form, der minder om
hvalrygge.
Keilhau beskriver formen af disse skjær omkring Sandefjord
saaledes: «Tænker man sig et æg vendt mod nord med den
spidsere ende, og at det er noget afslaaet paa den butte ende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
