- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
67

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

67

i Jarlsberg og Larvik amt. Ogsaa disse antyder en transport fra
nord til syd.

Paa de talrige opstikkende fjeldknauser i Jarlsberg og Larvik
amt ligger der mangfoldige bræflyttede blokke, ofte kneiser de i
tilsyneladende meget usikre stillinger paa knansernes toppe. Paa
Langøen ligger en stor granitblok; den benyttes af fiskerne til
med og kaldes Rødsitnen. Den blok er vistnok ført did hen fra
Sande eller Strommen, hvor der staar saadan granit i fast fjeld.
Paa selve Langøen er der lerskifer og kalksten.

Omkring Nevlunghavn ligger der svære blokke paa adskillige
hundrede ton, saaledes blokken Munken eller Humlesæksteinen paa
det lille skjær Humlesækken. Blokken bestaar af augitsyenit med
en grovkornet gang paa vestsiden af stenen. En lignende sten
i Nevlunghavn kaldes Karisteinen, og en sten længere øst ved
Løvall kaldes Helleholmstein en.

Munken eller Humlesæksteinen har tilrundede kanter. Længden
er ca. 5 m., bredden 3.5 og hoi^en 5.5 m. Den udgjør antagelig
over 60 kubikmeter og veier antagelig over 150 ton.

Moræner. Af de i amtet optrædende moræner eller gamle
jøkelgjærder tildrager sig særlig opmærksomhed det store ra, som
gaar fra Horten til Larvik og videre til henimod Helgeroen.

Egnens befolkning har længe, før de videnskabelige
undersøgelser begyndte, været opmærksom paa denne eiendommelige
moræneryg og har givet den navnet ra. Det er oldnorsk rçd,
genitiv raöar, som betyder ryg. Paa lange strækninger har den
afgivet en naturlig veibane. Den gamle vei, som gaar fra
omegnen af Horten til Laagen, følger raet og kaldes raveien,
rad-vegen. I diplomatarium I 599 heder det «then væg sem bøndherne
a ouan aat rodhene»: den vei, som bønderne har ovenfor raet
(nemlig ved Sandefjord ovenfor Sandeherred kirke).

Raet har givet navn til gaarden Ra, gammel form Rpö, i
nærheden af Aasgaardstrand lige ved gaarden Kjær. Om Fokserød,
gammelt navn Foxarøyrr, i Sandeherred heder det, at den ligger
ved raet, «with Radhen» (Dep. VII 197).

1 biskop Jens Nielssens visitatsbog fra slutningen af det 16de
aarhundrede omtales oftere, at hans reise gik langs raet fra Larvik,
som side 433: «drog bispen over Loven (Laagen) fra Sundgaarden,
som kaldes Faret og fort henad Raden til Herr Peders gaard paa
Sande», og videre side 434: «drog bispen fra Stocke i nordvest
1 fiering igjennem en liden skog til Skiede (Skjee) kirke. Der
kommer vi paa raen, som løber fram om kircken, hvilken vi
haft’de paa den venstre haand. Thi wi fore da i nordoust henad
raen indtil Uglum bro 1 myl fra Skiede kircke».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free