Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GKOLOGI.
Der er gruncl til at antage, at ismasserne fra det østlige
Norge i denne tid dels har havt retning mod syd, dels langs
kysten mod sydvest.
Under slutningen af den store istid trak iskanten sig
efterhaanden tilbage under en række klimatiske vekslinger. Fra denne
tid er der store endemoræner i Nordtyskland og i Danmark.
Sporene efter disse vekslinger kan følges i disse mange rækker
af endemoræner i Danmark og videre mod nord gjennem Skaane
og Mellem-Sverige. Under lange tider af denne periode gik bræ
strømmen ud Kristianiafjorden og over dette amts ytterste dele
i nord-sydlig retning, som skuringsstriberne og isskurede
klippeformer viser. Efterhaanden blev de ytre dele af Kristianiafjorden
isfri. Kanten af bræen har saa trukket sig temmelig langt
tilbage, men der kom en fornyet fremrykken, hvorved isen standsede
der, hvor det store ra nu ligger fra Horten til Helgeroen. Her
maa bræranden have staaet temmelig længe, som det store ra og
indsjøerne viser.
Bræernes tilbagerykken skede ikke jevnt skridtvis, og det
skjælførende ler, som er paatrufüet inde i morænen ved Larvik,
antyder, at denne bræ har truffet paa et skjælførende lerlag.
Landet laa, som før omtalt, lavere, og de vigtigste oplysninger
om havet og landets klima faar vi af de i lerlagene gjemte
sjøs kjæl.
Findes rester af dyreformer, der hører hjemme i et meget
koldt hav, saakaldte arktiske dyreformer, saa viser dette, at havet
var koldt, da disse dyr levede, og omvendt, naar der findes
sydlige former. Findes dyrerester, der horer hjemme i et grundt
hav, viser dette, at dybden var liden, da disse dyr levede paa
dette sted, og omvendt, hvis der findes dyrerester, som hører
hjemme i et dybt hav. Nogle arter kræver for sin trivsel et
udpræget salt vand, men andre lader sig nøie med mindre
salt-mængder i vandet, idet de er brakvandsformer eller endog staar
ferskvandsformerne temmelig nær.
Ved et meget koldt hav forstaaes her et hav, hvis temperatur
er omkring 1.
Ved et varmt hav forstaaes et hav som er noget varmere
end vort nu, med en lufttemperatur omtrent 2° C. varmere end
den nuværende.
De skjæl, som helst holder til i et koldt hav, kaldes arktiske;
de som trives bedst i et vand som ved vore kyster, kan kaldes
nordlige, og de som helst vil have et noget varmere vand, kan
kaldes sydlige skjæl.
I det sydøstlige Norge kjendes efter W. C. Brøgger 282 arter
sjøskjæl, som er fundne i høider over havets nuværende stand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
