Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
e>2
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
En del mindre jættegryder er paa Havnholmen ved
Tallaks-havn i Sandeherred og nogen større ved fyrlygten paa A sneset i
Sandefjorden.
Jættegryde er der _i Buerfjeldet nær gaarden Buer, antagelig
af en mands høide.
H. Reusch omtaler en sterk spiraldannelse i en
jættegryde ved Larvik, 2.8 m. dyb, ved Lovisenlund. Den ligger
66 m. o. h. paa toppen af et lidet fjeld; diameteren er 0.4 m.
Vest for Fredriksværn gaar der fra en vik af havet op en
forsænkning mellem to smaafjelde, hvilken forsænkning kaldes
Mathullet. Her er flere jættegryder.
Paa bunden af flere jættegryder iagttog Rørdam en
regelmæssig, ligesom dreiet protuberans, saaledes i gryde paa
Jons-skjæret ved sydenden af Tjømø 0.6 m. i diameter.
Tydelige furer paa siderne af enkelte jættegryder omtales
af Rordam ; saaledes i en meget stor jættegryde straks syd for
Tallakshavn mellem Tønsbergfjord og Mefjord, 5.7 m. i vidde,
hvis glatslebne indre, saavidt det var synligt for grus og sten,
viste flere brede, skeformede furer af samme slags som paa furede
og stribede fjeldsider.
Paa Kløvningen i Tjømø fandt Rørdam inde i en mindre
jættegryde, 0.78 m. i tvermaal, spiralformig opadgaaende
konkavi-teter af samme udseende som de opadgaaende furer paa
lodrette fjeldsider.
Ved Sandøsund mellem Færder og Tjømo ser man en fure,
som ender i en jættegryde.
Jættegryderne antages og vistnok med rette for dannede
af stene, der er svarvet rundt af en vandhvirvel i en elv enten
strømmende i overfladen eller under is. Det tor vel antages, at
landet har ligget over havet paa den tid jættegryderne er
ud-svarvet. Da jættegrydernes beliggenhed ofte er paafaldende, tør
det være værd at erindre, hvad allerede Plagfair udtalte, at der
er intet sted paa vore kontinenter, hvor der ikke engang før kan
have flydt en elv.
At jættegryder kan være dannet ved elve, der har styrtet
ned gjennem isen som fosser, er af den grund mindre sandsynligt,
at isen med fossen neppe kan antages at holde sig nøiagtig
paa samme sted saa længe, at de regelmæssige jættegryder kunde
dannes. Sandsynligere synes det at være, at de elve, som har
dannet jættegryderne, har strømmet under isen paa fjeldets over
tlade, og der har da her i elvene dannet sig hvirvler, hvor
jættegryderne udsvarvedes. Men samtidig er store dele af landets
overflade bortskuret ved skuringsstriber ved siden af
skurings-striber; talrige jættegryder er under dette arbeide forsvundne og
nye er dannet uafladelig; det kan ikke forundre, at skurings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>