Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havet og fjordene.
137
dele af sit lob blevet seilbare; de af elvene dannede dale stiger
med jevn bund i den største del af sit løb, fjeldformerne er
milde, og indsjøerne, om der har været saadanne, er udfyldt.
Bielvene støder til hovedelvene eller sidedalene til hoveddalene
i samme niveau, uden at der dannes fosser eller uden at der er
nogen styrtning fra sidedalen til hoveddalen.
I de lande, hvis overflade er ung, og som har faaet sin
nuværende eiendommelig form under istiden, er der en række
geologiske og geografiske eiendommeligheder, som gjenfindes i
stort og smaat.
Nogle af disse træk er saa iøinefaldende, at de kan aflæses
paa et almindeligt geografisk kart. Saaledes er de lande, der
har faaet sin form under istiden, gjennemsat af fjorde, og over
landet ligger der spredt tusener af sjøer og tjern, og langs
kysterne er der en vel udviklet skjærgaard, og fosser er hyppige
i elvene.
Allerede en sammenligning mellem Norge og Sverige paa den
ene side og Portugal og Spanien paa den anden side viser dette.
I de sidste lande er der rette kystlinjer, der er ingen sjøer og
ingen fjorde, og skjont fjeldene er høie, er der ikke fosser som
hos os. Lande med fjorde og talrige sjøer, med skjærgaard og fosser,
er de nordlige lande Norge, Sverige, Finland, Skotland, Island,
Grønland. Længer sydlig er der ogsaa i Schweiz og i dele af
nabolandene, Norditalien og Baiern, indsjøer der hvor landene bærer
mærker efter istiden. Men landet ligger høit, saa fjordene bliver indsjøer
som Lago Maggiore, Lago di Como og de store indsjøer i Schweiz.
Det samme gjentager sig paa den vestlige halvkugle, idet
den nordlige del af det amerikanske fastland har talrige
indsjøer og fjorde baade paa vestsiden og paa østsiden. Paa den
sydlige halvkugle, hvor det sydamerikanske fastland naar langt
mod syd, er kystlinjen ret, indtil aller sydligst, hvor fjordene
bliver talrigere, og i Ny Zeeland er der atter talrige indsjøer og
fjorde, og her findes ogsaa de andre mærker efter istiden som
i vort laud. I de ølande paa den sydlige halvkugle, hvor
nordmændene driver hvalfangst, findes der fjorde, indsjøer, skjærgaard
og elve med fosser som i vort land, og her er og botner, som
er vel kjendt her i landet.
Mærkerne efter istiden i Jarlsberg og Larvik amt er før
omtalte; det er som i andre dele af landet skuringsmærker, de
tilrundede knauser, moræner, fremmede blokke, og ved slutningen
af istiden rester af dyr, der lever i et koldt klima.
Allerede Playfair har i 1802 i sine forklaringer til Huttons
theori om jorden paavist, at elvene har selv dannet sine dale;
med Donau som eksempel viser han, at elvene har udskaaret ei
alene de egentlige elveleier, men hele dalene eller rettere det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
