Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havet og fjordene.
139
sunde sans betænke sig paa at antage en mening, der
forudsætter operationer, der er saa uhyre, at de næsten synes
fabelagtige.
Den her omtalte opfatning af fjordlandenes og
indsjolande-nes overflade vakte adskillig diskussion blandt de engelske
geologer. I Norge var spørgsmaalet om fjordene og sjøernes
dannelse tidligere lidet omhandlet. Der er en mærkelig udtalelse af
prof. J. Esmark allerede fra 1824 om Haukelivatn ved Lysefjord,
foran hvilket vand han fandt en vold. Han antog, at denne vold
hidrørte fra ismasser, som havde fyldt dalen og ved sit tryk
havde udhulet dalens bund. Senere hen søgte man at forklare
mærkerne efter istiden ved den svenske theori om en stor flom.
Professor Th. Kjerulf omtalte, at vort land overalt bar
mærker efter en istid, men tillagde bræernes arbeide ingen
væsentlig indflydelse paa landets form, idet han i aarene 1876
til 1881 opstillede en theori om retlinjede sprækkesystemer, der
skulde være aarsagen til dannelsen af fjorde, sjøer og dale.
I arbeider fra 1872 og de derpaa følgende aar paaviste
Helland, at vort ældgamle land har en ung overflade, og
samlede de iagttagelser, der viser, at vort lands overflade først bliver
forstaaelig seet i lys af professor Ramsays forklaring af de
bækkener, der optræder som fjorde og indsjøer.
Der er en intim geografisk forbindelse mellem fjordene og
sjøerne og mærkerne efter istiden, saaledes som ovenfor berort.
Fjordene optræder langs hele vor kyst selskabelig; deres
tilblivelse maa skyldes en almindelig aarsag. Sjøerne optræder
ogsaa drysset ud over det hele land; af sjøer og tjern, saavidt
store, at de tegnes paa rektangelkartet, er der i Norge henimod
200 000.
Fjordene er ikke alene, saaledes som tildels angivet, dale
fyldte af havet, men de er tillige bækkener, oftest med større
dybde i den indre del end ved mundingen, saa at fjordene, om
Norge hævedes til en stor høide, vilde blive en række lange
sjøer lig de, som ligger paa sydsiden af Alperne, eller lig Mjosen
og Randsfjorden og de andre sjøer hos os.
Fjordene er uafhængig af de bergarter, der sammensætter
omgivelserne, for saavidt som de optræder baade i granit, gneis,
gabbro, syenit, konglomerater og lagdelte bergarter, og en og
samme store fjord som Kristianiafjorden og Sognefjorden
gjen-nemsætter de forskjelligste bergarter, om end disse bergarters
modstandsevne, deres storre eller mindre fasthed saavel som
svaghedsflader i det faste fjeld paa mangfoldig vis modificerer
bræens arbeide paa underlaget.
Mange af nutidens bræer ligger i korte hesteskoformede dale,
botner, der, saaledes som K. Lorange først paaviste, er udarbejdede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
