- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
160

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

160

jarlsberg og I.arvik amt.

elven, kommer fra fjeldene i nordvestlige del af herredet og
strømmer her over granit og porfyr. Efterat den er kommet
fra fjeldet, faar den låve bredder, hvor den ofte gjør skade ved
jordfald.

Fra østsiden optager Sandeelven Lerelven fra Skoger og falder
i Sandeelven ved Ryggetangen. Den har roligt løb.]

Borrevatns vasdrag eller Falkenstenselven i Borre herred kom
mer fra Borrevatn, som ligger 10 m. o. h., er 4.5 km. langt og
indtil 0.8 km. bredt. Størrelsen er 1.75 km.2 og dybden 13. m.
Det omgives af porfyraaser og dets tilløb er ikke betydeligt.
Falkenstenselven lober ud af vandets nordende; foran sydenden
ligger raet.

Falkenstenselven driver sag- og møllebrug, den er 1.4 km.
lang, ved udløbet fiskes aal. Det faste fjeld om Borrevatn
er rombeporfyr, paa den ene side af Falkenstenselven ogsaa
augitporfyr, og nær udløbet ligger sandsten.

Elve, som udmunder sydlig i amtet. Velleelven udspringer
vest for Hallingrod i Slagen, hvorpaa den meget sagte flyder i
sydlig retning, bøier i sydvestlig og vestlig retning indtil kort
for Slagen kirke, hvor den modtager tilløb fra nord, og fortsætter
saa i sydlig retning gjennem Velledalen og falder under navn af
Kileelven ud i Trælen. Den kan neppe vades, længden er 8.0 km.
Den strommer over lerdækket porfyrland.

Aulielven. Som hovedkilde for Aulielven kan betragtes den
bæk, der i Fon anneks til Ramnes kommer fra Rosedalsvatn paa
vestsiden af Fonaas. Denne bæk løber mod nord og danner
Skotvetelv, der gaar ud i Revuvatn ved dettes sydlige ende.
Revu-vatn er 4.5 km. lan^t, 0.5 km. bredt og 1.29 km.2 stort og naar
med sin nordlige eude op i Botne herred. Her modtager vandet
i sin nordligste ende tillob fra Krossjøen, 2.7 km. lang, 0.57 km.s
stor, der ved en skogbevokset aasstrækning er skilt fra
Revuvatn. Krossjoen har bjergfulde bredder, og der er kun en gaard
ved sjøen.

Fra Revuvatn gaar elven under navn af Storelven forst et
kort stykke i Botne, hvorpaa den, strømmende mod sydsydøst,
paa en lang strækning danner grændsen mellem Ramnes og Vaale
herreder. Den har jevnt løb mellem låve, flade, opdyrkede bredder.
Dens bredde er her 12 til 18 m., men den kan ikke vades paa
grund af mudderbund og høie bredder. Øst for gaarden Braar
gaar den helt ind i Ramnes og fortsætter i sydøstlig og sydlig
retning ind i Sem herred, hvor den flyder i et jevnt terræn med
storre sletter med mange gaarde paa siderne. Elven har paa sin
vei havt mange navne: Linnestadelv, Fossanelv, Braarelv, Storelven.
Efter at have forenet sig med Mærkedamselven, antager det forenede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free