Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vasdrag.
167
sten. I Dagalien og Opdal træffes atter granit. Øst for deune
grændse optræder mest kvartsiter og horn blenderige
skiferberg-arter, der henregnes til en egen formation, telemarksformationen,
og ansees yngre end det egentlige grundfjeld. Elvene faar, idet
de kommer ned i denne formations bergarter, som regel et
meget sterkt fald. Dette er saaledes tilfælde med Laagen, som
her danner de store Norefosser, og med Opdalselven, som har
et meget sterkt fossende elvestykke nedenfor Fønnebnfjorden.
Vest for Tunhovd er et lidet gabbrofelt i Jørundsetfjeldet.
Fra Alfstad følger granit forbi Flesberg kirke, hvorefter kommer
et stort gneisfelt sydover helt forbi Hedenstad kirke. Sølvforende
gange forekommer paa begge sider af elven omkring Kongsberg.
Foruden gneis findes i Kongsbergfeltet eu del andre bergarter.
Ved en stor forkastning er gueisfeltet skilt fra bergarter af yngre
alder. Fra Ravalsjøen og nordøstover til Eikeren ligger et belte
siluriske skifere og kalkstene.
Søndenfor dette belte og i hele nedbørfeltet i Jarlsberg og
Larvik amt er der væsentlig yngre eruptivbergarter, særlig
syeniter og porfyrer af eiendommeligt udseende, i Lardal saaledes
en nefelinsyénit, «lardalit», og længere ned i dalen haves
augitsyenit, «larvikit».
Gjennem disse bergarter i Jarlsberg og Larvik amt
fortsætter Laagen i en udpræget og forholdsvis dyb dal, tildels
begrændset af temmelig skarpe og vilde knauser. Dalbunden
stiger i det hele taget forholdsvis svagt og jevnt, og endnu saa
langt oppe som ved Norefjorden ligger dalbunden i ikke storre
høide end vel 250 m. o. h.
I den øvre del af Numedalslaagens nedbørfelt er der mange
indsjøer, men den nedre del af nedbørfeltet er forholdsvis
fattigt paa sjøer.
Mange og betydelige indsjøer strækker sig høit op i
nedbørfeltet. Saaledes er f. eks. Nordmandslaagens høide 1 264 m. o. h.
Ialt er der mellem 25—30 indsjøer med større arealer end
1 km.ä, og disses fladeindhold udgjør tilsammen ca. 160 km.2
eller omtrent 2.8 pct. af det samlede nedborfelt.
Laagen og dens bielve i Jarlsberg og Larvik amt skal
nedenfor nærmere omtales.
Nedenfor gaarden Fossnes kommer Laagen ind i Lardal
herred i Jarlsberg og Larvik amt; her, ligesom i Sandsvær, gaar
den mest mellem dyrkede jordbakker.
Söndenfor amtsgrændsen er der fra ovre Otterstadbæk til
ned forbi pladsen Strømmen et urent elvestykke med større og
mindre stene. Nedenfor er der ogsaa paa en kortere strækning
ved pladsen Sandrønningen et grundt elvestykke med noget
sterkere fald, men ellers gaar elven rolig forbi Ødegaarden. Siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
