- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
170

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•170

jarlsrerg og larvik amt.

Nedenfor Vierudfossen fortsætter elven med mindre sterkt
fald, og begrændses her af tildels hoie bredder, hvoraf særlig
den hoire bred bestaar af hoie sandmæler.

Kort nedenfor Heklafossen optager Laagen fra vest:

Dalelven (eller Sondre Dalelven), som har sine kilder i
fjeld-trakten paa, grændsen mellem Lardal, Slemdal og Sandsvær, idet
den kommer fra Store Trytetjern (0.4 km.2 stort), som ligger i en
høide af 570 m. o. h. paa sydsiden af Vindorfjeldet. Herfra gaar
elven forst sydover under navn af Trytetjernelven til Siljuvatn
og det hermed i forbindelse staaende vand Kopen, fra hvis
sydlige ende den fortsætter sydover med sterkt fald under navn af
Skiberdalselven, til den optager Rauberelven (5 km. lang), som
kommer fra Rauberen (1.1 km.2 stort, 420 m. o. ’n.). Den
sidstnævnte sjo ligger lige i nærheden af det sted, hvor de 3 amter
Buskerud amt, Bratsberg amt og Jarlsberg og Larvik amt støder
sammen. Rauberelven gaar med sterkt fald i sydøstlig retning
gjennem en trang og bråt fjeldkløft, som i den øverste del er
fyldt med en af store stenblokker bestaaende ur, gjennem
hvilken elven flyder saa dybt nede, at den paa enkelte steder
neppe kan sees.

Efter at have optaget Rauberelven, bøier vasdraget mod
sydøst og kaldes paa en kort strækning Florenelven. Denne lober
paa vestsiden af Floretuten, 579 m. o. h., og falder nedenfor ud
i Svartangen efter et ca. 3 km. langt løb. Svartangen er 0.78
km.2 stort, og ligger 280 m. o. h.

Om navnene i dette vasdrag oplyses: Dalelvens gamle navn har
mulig været Sverka, der hører sammen med elvenavnene Svarka,
Svorka og Surka, af P. A. Munch forklaret af et gammelt, allerede
i oldnorsk tabt verbum svirka, med betydningen «mørkne».

Trytetjern indeholder fiskenavnet tryte, abbor.

Siljuvatn kommer af trænavnet selja.

Kopen er formodentlig det ord, som kjendes fra Vestlandet
i betydning liden dal, rund hulning.

Skiberdalselven. Skiber- staar vel for Skiberg-; men noget fjeld
af dette navn findes ialfald ikke paa kartet. Ski- kan være skeid,
eller være afslidt af skiva, skive, plade; og skiberg kunde da
sammenstilles med folkesprogets skivestein, «stenart, som let
lader sig kløve i skiver».

Rauberen har vel faaet navn efter Rauberfjeldet, der vistnok
er at forstaa som «Raudbergfjeldet», af raud, rod.

Florenelven kan maaske være et gammelt elvenavn Flora;
betydningen «rende» Denne forklaring er dog usikker her.

Dalelven optager fra vest Kolselven, 12 km. lang, som
kommer fra Bredevatn, 0.35 km.2 st., og herfra gaar mod nord
gjennem Langevatn, Siljuvøtn og Kolsvotn. 448 m. o. h., der ligger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free