Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vasdrag.
173
Hageneselven danner afløb for Gogsjø, som foruden flere mindre
tillob optager 2 større, nemlig Skorgeelven og Halstveitelven.
Skorgeelven, 25 km. lang, kommer fra nogen smaatjern paa
Braanafjeldet i det nordvestlige hjerne af Andebu herred og gaar
herfra sydover gjennem Aaleijern, 0.2 km.2 stort, 201 m. o. h., og
det lille Laksetjern, hvorefter elven fortsætter videre gjennem
Kodal anneks i et dalføre, der er indesluttet mellem
skog-bevoksede aasstrækninger. I sin øverste del i Andebu hovedsogn
løber elven stridt over berglændt bund, i Kodalen derimod gaar
den bugtet gjennem løse afleiringer og har et ringe fald. Elvens
almindelige bredde er 10—12 m. Den kan i Andebu vades,
medens den i Kodalen ikke kan passeres uden baad.
Skorgeelven falder ud i Gogsjøs nordligste ende.
Skorgeelven har navn efter gaarden Skorge; men dette
gaard-navn er igjen oprindelig elvens gamle navn, i oldnorsk form
enten Skorga eller Skør(ö)ga, dannet henholdsvis af skor, revne i
fjeld, eller af skarö, skar.
Laksetjern, rettere Lakstjern, kan i ethvert tilfælde ikke have
noget med fiskenavnet laks at gjöre. Det viser tilbage til en
gammel form Lagsfjorn, sammensat med lag, fiskested, sted, hvor
man lægger ud garn eller andre fiskeredskaber.
I disse korte vasdrag kan flommen gjöre adskillig skade, og
af og til kan der blive ren flom efter en dags voldsomt regnskyl.
Saaledes hændte det 10de september 1905, efter et rent skybrud
om natten, at elvene gik over sine bredder og langt udover
jorderne paa begge sider. Hele dalen vestenfor Kodal kirke og
sydover fra Bjørndalsgaardene i Kodal var en sjø, hvor kornstaurene
dels stod op af vandet, dels førtes nedover med strømmen sammen
med tømmer, smaaskog o. 1. Hele agre blev odelagt baade her
og paa de flade jorder langs Hageneselven, saa tabet var ganske
betydeligt. Et par broer gik ogsaa med, saaledes broen ved
Skuggen i Kodal.
Vaarflommen bliver sjelden saa stor som denne flom, men
kan dog ogsaa gjøre skade.
Halstveitelven, som kommer fra Klevervatn i Andebu, gaar
først nordøstover, optager tilløb fra Klostertjem og fortsætter
derefter i sydlig retning. Ved gaarden Halstveit boier den
sydøstover, danner Staalerødtjern og fortsætter saa mere østlig med
bugtet løb og ubetydeligt fald til Askimvatn, 0.4 km.2 stort, paa
grændsen mod Stokke herred. Fra Askimvatn, hvor elven oftest
kaldes Aarholtelven, gaar den mod syd, følger et stykke grændsen
mellem Andebu og Stokke og træder ved gaarden Siljan helt ind
i Stokke. I dette herred fortsætter den med ubetydeligt fald
mest mellem dyrkede, låve og tildels myrlændte bredder og
kaldes noget nedenfor Møkkeneselven. Fra gaarden Gjelstad gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
