Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•210
jarlsrerg og larvik amt.
Provstiet havde desuden ret til leding og arbeidspenge af
de brug, det havde bygsel til, brevløsningsafgift af næsten alle
lenets kirker, fosseleie, grundleie og los landskyld, afgifter af
andre kirkers gods o. s. v. Sammen med ovennævnte landskyld
kan hovedsummen af alt dette anslaaes til omkring 400 pd. smør
og 200 daler i penge.
Desforuden oppebar provstiet kongens del af tienden i de
fleste af lenets præstegjeld.
Af alt dette liavde provstiet at udrede som udgifter 96 rdlr.,
10 tdr. havre og 5 tdr. blandkorn til præsten ved
Laurentius-kirken, 46 rdlr. til byens skolemester og 70 rdlr. til de fattige
i hospitalet.
Gimsø kloster havde meget jordegods i Brunla len.
Gimsø nonnekloster laa paa en ø i Skienselven. Det skal
være stiftet af Dag Eilivssøn, en af Magnus Barfods mænd.
Omkring aar 1400 eiede klosteret 266 gaarde og parter.
Klosterets gods blev tidlig inddraget og gik efter reformationen længe
som verdslig forlening. Blandt de adelsmænd, som flk det i
forlening, var Iver Jenssøn Jernskjæg. Gimsø kloster havde
omkring 1400 over 50 gaarde paa Brunlanes, i Sandeherred havde
det 7.
Kronen flk betydeligt jordegods ved inddragning af Gimso
klostergods og desuden ved kjøb og gave af fru Gyrvhild
Faders-datter, som ved siden af Erik Ottessøn Rosenkrantz i det 16de
aarh. var Norges største jordegodseier. Hun skal have eiet over 600
gaarde her i landet. Hun afstod til kongerne Fredrik II og
Kristian IV sine norske besiddelser, deriblandt 52 gaarde i Brunla
len: 25 paa Brunlanes, 17 i Sandeherred, 8 i Tjølling og 2 i
Hedrum. Samlet skyldværdi var 135 huder, 1 tønde laks m. m.,
eller omregnet til smør omkring 220 pd. smor. De største
gaarde var hovedgaarden Mativik paa Brunlanes og Bugaarclen i
Sandeherred.
Pantsættelse og afhændelse af kronens jordegods, hvis skyld
var opirnod 1000 bismerpund smor, begyndte i 1640-aarene, da
regjeringen efter Hannibalfeiden kom i pengeknibe.
Tunsberg-borgerne Anders Madssøn og Anbjørn Larssøn flk en hel del i
pant. Ved skjøde af 29de januar 1649 solgte kong Fredrik III
næsten alt krongodset i Arendal skibrede til Vincent Bildt (26
parter med en samlet skyld af omkring 75 pd. smør; heriblandt
og 3 gaarde i Sandeherred).
Ogsaa i krigsaarene 1658—60 pantsattes meget, nu især til
Anders Madssøn.
Landkommissionen af 1661 har en opgave over Tunsberg
lens krongods:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
