Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jordbrug.
223
Af jordegodset blev dog noget solgt. I 1680 skiftede hun
en hel del af det til de 4 børn. Hun døde 4de oktober 1698
og blev begravet ved mandens side i Laurentius-kirken.
Begravelsen kostede 1 158 rdl. Biskop Kosing fik 200 rdl. for
ligprædiken og 50 rdl. til dens trykning. Ligstenen kostede
200 rdl.
Baade Anders Madssons og fru Karens ligstene staar nu i
et anlæg ved Tønsberg kirke.
I sine undersøgelser over fordelingen af jordegodset inddeler
Lorens Berg dette saaledes:
Selveier gods, jord, som eies og bruges af bønder.
Bondegods, jord, som eies af bønder, men som eierne
bygs-ler bort.
Krongods, jord, som tilhører kronen (staten).
Adelsgods, jord, som tilhorer adelsfamilier som privatgods.
Kirkegods, jord, som tilhørte kirker, præstebol, skoler,
hospitaler o. lign.
Bgborgergods, jord, som tilhørte byborgere eller ogsaa
personer udenfor bondestanden, som f. eks. fogder, præster, toldere
o. lign.
Hertil kommer senere efter 1671 grevegods, det gods, som
laa til greverne i Jarlsberg og Larvik.
Krongodset i Tønsberg len voksede sterkt efter reformationen,
da kronen kom i besiddelse af meget af det geistlige gods.
Den vigtigste eiendom, kronen havde i ældre tid i Tønsberg
len, var den gamle kongsgaard Sem. Paa Sem boede lenets
befalingsmand. Ellers bestod krongodset i strøgods udover hele
lenet. Værdifuldest var vistnok Kjerrafisket i Lardal og
gaardene Albg paa Veierland og Presterud ved Tønsberg.
Efter reformationen blev St. Olavsklosterets hovedgaard Auli
lagt under Sem. Derved blev Sem Norges største brug.
Efter Lorens Berg udgjorde krongodset i Tønsberg len for
reformationen omkring 220 bismerpund smør.
Hertil kom efter reformationen St. Olavsklosterets gods
med skyld 370 bpd. og Tønsberg provstigods med skyld 285
bpd., tilsammen 875 bismerpund smør. Provstigodset havde, som
t’or berørt, foruden landskylden andre jorddrotlige herligheder,
f. eks. brevløsningssmør, fornødspenge, bygselpenge af
sognekirkernes gods m. m. Tages dette med i skjønnet, maa tallet
forhoies fra 875 til 1000 ä 1200 pd. smor.
Adelen havde endnu i 1650 eiendomsret til 13 pct. af jorden i
Tønsberg len. Men det gik hurtig tilbage. Strøgodset maatte
pantsættes eller sælges, tilslut ogsaa hovedgaardene. Inden
udgangen af det 17de aarhundrede tilhørte alle hovedgaarde
by-borgere eller bonder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
