Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jordbrug.
•22.")
gods. I Hedrum og Brunlanes var det annekskirker, som havde
mest i behold, saaledes Kvelle og Kjose, selve hovedkirkerne mindre.
Blandt præstebolene var Sandeherreds det rigeste paa Vestfold.
Grevskabernes gods. Efter enevoldsmagtens indførelse
oprettedes, tildels som en modvægt mod den gamle adel, en lensadel
af grever og friherrer, der fik store fortrin for den gamle adel.
Deres privilegier er af 25de mai 1671. Af saadanne len oprettedes
i Norge 3, Larvik grevskab og Jarlsberg grevskab i dette amt
samt Rosendal baroni i Søndre Bergenhus amt.
Larvik grevskab blev oprettet ved erektionspatent af 29de
september 1671 og ekstentionspatent af 27de februar 1692 for
kongens halvbroder Ulrik Frederik Gyldenløve.
Jarlsberg grevskab blev oprettet for Griffenfeld under navnet
Tønsberg grevskab i 1673; ved hans fald 1676 blev det inddraget
under kronen. I 1678 blev grevskabet, med undtagelse af
byerne Tønsberg og Holmestrand, af kongen tilskjødet U. F.
Gyldenløve, som igjen 1683 med kongelig tilladelse solgte den
største del af samme til feltmarskalk, friherre G. W. v. Wedel,
for hvis mandlige og kvindelige descendens det ved patent af
3dje januar 1684 blev gjort til grevskab under navn af Jarlsberg.
Denne familie er endnu i besiddelse af eiendommene.
Efterat de norske adelige privilegier er ophævet, er Jarlsberg
gods omgjort til et stamgods.
De grevelige len var saagodt som ganske unddragetden
almindelige statsmyndighed. Lenet udgjorde en selvstændig provins af riget,
der beherskedes af besidderen under kongens overhøihed. Denne
uafhængighed af den almindelige statsstyrelse gik i .Tyskland og
andetsteds over til en virkelig landshøihed, men i Danmark og
Norge vedblev lensadelen at være undersaatter. Eiendomsret til
lenet, paa samme maade som til de almindelige adelige
sædegaarde, havde ikke greverne. Den, som blev lensgreve hos
kongen, erkjendte derved af denne at være overdraget et
omraade til bestyrelse under dennes overhøihed; selv hvor dette
omraade tidligere havde været hans egen fuldkomne eiendom
(allodialgods), frafaldtes eiendomsretten derved, at det ophøiedes
til len, og forvandledes til en bestj-relsesret (lensprivilegiernes
9 og 8). Forholdet var det samme, hvad enten vasallen i
virkeligheden havde faaet lenet af sin herre, eller han havde
taget sin tidligere allodialbesiddelse til len af denne
(privilegiernes §§ 19—21 og 17—19).
Lenet gik i arv til vasallens efterkommere paa den i
lens-brevet bestemte maade, og naar ingen berettiget er tilbage,
hjemfalder det under kronen. Ved utroskab mod lensherren
forbrydes lenet efter privilegierne af 1671, §8 5 og 6, hvilke ikke
15 -r- Jarlsberg og Larvik amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
