- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
234

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•234

jarlsrerg og larvik amt.

menes hermed, at jurisdiktionsforholdet til grevskabet ophørte;
eiendomsforholdet bestod imidlertid. Besidderen af Jarlsberg
grevskab oppebærer saaledes fremdeles landskyld, holdning og
fornødspenge, leding, føring og arbeidspenge, grundleie af
Holmestrand, Aasgaardstrand og Drammen, afgift af Bjørndal i Sande,
brevlosningspenge af kirkerne samt smaatiende.

Ved oprettelsen af grevskaberne skulde de til grevskaberne
hørende eiendomme ikke afhændes. Ved reskript af 6te februar
1750 fik dog den daværende greve af Jarlsberg tilladelse til at
sælge det grevskabet og kirkerne tilliggende jordegods for at dække
sin gjæld.

Ved adelens ophævelse i 1821 bortfaldt en del af de adelige
rettigheder. Den sidste norske greve, Peder Anker Wedel
Jarlsberg, døde i 1893, 84 aar gammel.

Ved hans død gik Jarlsberg grevskab over til hans son,
der efter loven af 1821 ikke var adelig, men grevskabet
skulde ikke derved hjemfalde til staten, trods dets tidligere
egenskab af len. Efter lov af 8de august 1842 gik grevskabet
«.ver til et stamhus, og skal fremdeles nedarves i den Wedelske
familie overensstemmende med erektionspatentet. uden hensyn til
besidderens stand eller rang.

Ved et stamhus eller stamgods betegnes en eiendom, der
er bestemt til udelt at gaa fra mand til mand inden en familie,
saaledes at hver enkelt besidder over samme vel kan udøve en
eiers fulde raadighed, men ikke afhænde eiendommen; der kan
derfor ingen indførsel finde sted for den enkelte besidders gjæld.
Der var i ældre tider intet til hinder for at træffe slige
forføi-ninger over sin eiendom, naar man var sit gods raadig og ikke
traadte sine arvingers eller kreditorers ret for nær.

Som den egentlige eier af stamhuset maa den hele
sukces-sionsberettigede familie betragtes. Ingen besidder kunde følgelig
tidligere enten helt eller delvis sælge eller pantsætte stamhuset,
ligesaa lidt som deri af nogen kreditor kan gjøres indførsel.

Ved lov af 23de juni 1888 er der derhos nu aabnet almindelig
adgang til, med vedkommende departements samtykke og under
iagttagelse af visse nærmere bestemmelser, at bortsælge
leilæn-dingsgods tilhørende stamhuse. Af kjøbesummen kan indtil
halvparten blive staaende mod pant i det solgte brug; det øvrige
bliver at forsikre paa betryggende maade upder offentlig kontrol,
og at tillægge stamhuset som en kapital, hvortil ogsaa aarlig en
tiendedel af renterne henlægges.

For sin besiddelsestid kan derimod besidderen frit disponere
over stamhuset og dets indtægter paa enhver maade, og der
haves neppe nogen adgang til at underkaste ham nogen kontrol

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free