- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
237

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

jordbrug.

fattige i byens hospital (grundlagt aar 1320). Pifter provst
Mads-sons død i 1555 blev den daværende biskop i Oslo Frants Berg
forlenet med provstigodset paa lignende vilkaar som den forrige
besidder. Senere blev godset forlenet til forskjellige verdslige
stormænd, indtil det ved kongeskjode af 15de juli 1671 blev,
sammen med Sem residensgaard, overdraget til Peter Schumacher
(Griffenfeld). Godset blev paaheftet følgende udredsler: «Præsten
til St. Laurentii Kirke udi Tønsberg aarlig Sallarium 96 Rdl.,
arre (o: havre) 10 Td., Blandkorn 5 Td.; Skolemesteren ibidem
til aarlig Lønpenge 46 Rdl.; og de Fattige udi Hospitalet
sammesteds aarlig ongefær Penge 70 Rdl.» Disse ydelser, hvoraf den
førstnævnte var vederlag for det gods, Laurentiuskirkens præst
havde mistet ved godsets forlening til andre, er, som det vil
sees, de samme, som blev paalagt ved erektionspatentet af 1684.
Det nævnte embede blev i 1679 forenet med Sem sognekald.
Efterat dette ved reskript af 29de mai 1739 var overgaaet til
eget kald, blev erstatningen for provstigodset tillagt sognepræsten
i Sem, som fremdeles oppebærer den med tilsammen kr. 375.30
aarlig. De to andre grevskabet (eller nu stamhuset) paahvilende
ydelser oppebæres nu af Tønsberg skolekasse og sognepræsten
dersteds med henholdsvis kr. 147.20 og 224 kr aarlig; det sidste
belob uddeles som pensioner til 3 enker i byen.

Ved reskript af 6te februar 1750 fik den daværende greve
tilladelse til at bortsælge det grevskabet og kirkerne tilhørende
jordegods for dermed at betale grevskabets gjæld. Som følge
heraf blev følgende kirker med tilliggende gods bortsolgt i aarene
1755—1776: Strømmen, Skoger, Sande, Hof, Vassaas, Botne,
Hillestad, Vaale, Undrumsdal, Nykirke [Ramnes], Fon, Vivestad, Andebu,
Høijord, Kodal, Stokke, Skjee, Arendal, Nøtterø, Svarstad (Lardal),
Styrvold og Hem.

Følgende kirker blev ikke bortsolgt: Sem, Slagen og Borre:
disse er først i den sidste tid blevet overdraget til menighederne.
Salget af Ramnes kirke blev forøvrigt omgjort allerede i 1779,
og den var derefter i grevskabets eie indtil 1894, da den blev
indkjøbt af menigheden. For kirkerne i Sem, Borre og Ramnes
tjeholdt greven kaldsretten (indbefattet i jus patronatus), indtil
den bortfaldt ved adelsloven af 1ste august 1821. Kaldsretten
var imidlertid ved forordning af 3dje juni 1809 forandret til en
forslagsret. Det var forudsætningen ved kirkernes salg, at de
skulde erhverves for almuen (menigheden) i hvert sogn; men da
der ikke i alle tilfælde fremkom bud fra denne paa kirkerne,
blev kun omtrent halvdelen af disse overdraget til almuen,
medens resten blev tilskjodet nogle eller de fleste af sognets
gaardbrugere eller andre privatmænd. De kirker, som paa denne
maade overgik i privat eie, blev samtlige i løbet af forrige aar-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free