Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•248
jarlsrerg og larvik amt.
der var, som nævnt, en udstrakt benyttelse af træde eller
hvileland. Dette tyder paa, at ageren var i daarlig kultur og driften
slåp. Bygget faldt sjelden rent, og af den grund er det
undertiden slaaet sammen med blandkorn.
Agerbruget i Jarlsberg og Larvik amt synes ikke at have
gaaet synderlig fremad fra 1665—1723. LTdsædens mængde og
art forandrede sig ikke stort. Senere maa fremgangen have
været betydelig; thi om Jarlsberg provsti anføres af Miiller i
Beskrivelse over Jarlsberg provsti i 1772: Her saaes og høstes
vel trefold mere end for 30—40 aar siden. Ager og eng sees
nu der, hvor der før var udørkener.
Der oprettedes ved et reskript af 5te december 1 735 et
general-landøkonomi- og eommercekollegie. Ved et utrykt reskript
af 25de juni 1735 paalagdes det stiftamtmændene at afgive
beretning om hvert distrikts handel og næring.
Fra Jarlsberg grevskab er der forskjellige beretninger, der er
afgivet nogle aar efter de store uaar 1740, 1741 og 1742,
saaledes en indberetning fra grevskabets overinspektør P. Clausen
for hele grevskabet og ellers fra præsterne.
Fra Jarlsberg grevskab heder det: Borre præstegjeld har
meget slet og ringe jord, saa at sæden i tørre aaringer
forbrændes. Men i de vaade aar har de rigelig sin sæd igjen og noget
tilovers, saa hver mand kan være selvhjulpen. Derimod lider
de øvrige sogne skade paa sin sæd, naar de faar formegen væde
paa sin sæd, og af kulde vaar og host. De fornemste sogne,
som er sædeland udi, er Slagen anneks, Sem hovedsogn,
Aren-dal anneks, Ramnes hovedsogn, Hof præstegjeld tildels, saa og
Sande og Vaale præstegjeld. Der saaes fornemmelig i Ramnes
og Vaale en god del hvede, saa og maadelig af samme sæd
udi de andre forbemeldte sogne, og ellers havre og byg og paa
faa steder boghvede, erter og bønner. Men i 1740, 41 og 42
slog det almindelig feil baade formedelst misvækst, foraarsaget af
kulde, som og af den skadelige orm, som i 1742 grasserede, der
fordærvede baade korn og græs, før det kom til modenhed, saa
at bonden havde lidet eller intet at saa i 1743, der dog var et
frugtbart aar. Meget af den da udsaaede sæd var uspiredygtig.
Den halve del av besætningerne omkom i disse aar. Selv i gode
aar har bonden i Jarlsberg ikke saadan mængde af smør, ost
ou. slagtefæ som i Telemarken og paa Oplandene, der forsyner
Kristiania, Drammen, Kongsberg, Holmestrand, Tønsberg og
Larvik.
Fra Snude heder det, at den meste avling er havre, noget
hvede, rug og byg, utilstrækkelig til behovet, saa at der meget
aarligen maa indkjøbes til husholdningerne. Den halve del af
besætningerne var omkommen i de sidste tre aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
