Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•266
jarlsrerg og larvik amt.
Dyrkbar, men udyrket jord. De strækninger af dyrkbar,
men udyrket jord, som findes i Jarlsberg og Larvik amt, er i
det hele ikke vidtstrakte, og af meget god jord, som ikke er
optaget til dyrkning, er der visselig lidet.
Efter arealet af ler- og sandfelterne paa de geologiske karter,
sammenlignet med arealet af ager og eng, skulde ti pct. af
amtets sand- og lerfelter være uopdyrket, men alle disse 6 pct.
er ikke dyrkbart.
Der er forskjellige opgaver, dels fra herredsstyrerne, dels fra
jordbrugstællingen i 1907, over arealet af dyrkbar, men udyrket
jord i amtet.
Opgaverne over det dyrkbare, udyrkede areal støtter sig til
rent skjonsmæssige angivelser. De er ikke meget at stole paa,
men kan have sit værd, forsaavidt som de viser, hvad der
omtrentlig kan d3’rkes efter gaardbrugernes egen mening eller deres
mening, som har udført tællingen.
Landbrugsdepartementet sendte i skrivelse af 18de januar
1907 spørgsmaal til alle landets herreder om areal af dyrkbar,
men udyrket jord. Der ønskedes oplyst værdien af et maal (ti ar)
dyrket jord inden herredet efter de almindelige priser, videre
hvad det antoges at koste at opdyrke et maal jord (myr,
slaatte-land, havnegang eller skog) inden herredet, fremdeles hvor store
arealer (udtrykt i maal) der var i heredet af udyrket jord, som
antoges at kunne dyrkes med fordel, og hvad deraf var i statens
eie. Endelig ønskedes oplyst, hvortil denne udyrkede, men
dyrkbare jord hidtil havde været benyttet, om den brugtes som
slaatte-land, som havnegang, som skog, eller om jorden ikke havde ydet
nogen nævneværdig økonomisk nytte. Videre ønskedes oplyst,
om der var større myrer (muldmyrer, mosemyrer) i herredet, og
deres areal, og hvad deraf var dyrkbart.
De indkomne besvarelser er bearbeidet af E. Einarsen som
bilag til indstilling fra den under 25de mai 1907 nedsatte
saakaldte jordkomité.
De fleste herredsstyrer har opgivet arealet af det land, som
de anser for dyrkbart, og dette areal udgjør i amtet 26 439—
27 439 maal efter jordkomitéen, hvortil skjønsmæssig er lagt
4 930 maal for de herreder, der ikke har angivet arealet, saa at
det samlede areal af dyrkbar, men udyrket jord skulde være
31369—32369 maal eller med et rundt tal 32 km.2
Tidligere er det samlede areal af ager og eng i amtet
angivet til 626.4 km.2, og efter dette skulde det dyrkede land i
amtet kunne forøges med lidt over 5 pct. Arealet af dyrkbar,
men udyrket jord er omtrent 0.47—0.48 maal for hver indbygger
i amtet.
Imidlertid er der ved jordbrugstællingeu i 1907 spurgt om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
