- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
270

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•270

jarlsrerg og larvik amt.

Den gjennemsnitlige værdi af 1 maal dyrket jord i Jarlsberg
og Larvik amt er efter jordkomitéen kr. 106.31, i Jarlsberg
fogderi kr. 107.30, i Larvik fogderi kr. 104.17.

Landbrugsskoler og landbmgsselskaber. Den förste
landbrugsskole i Norge laa i Jarlsberg og Larvik amt paa gaarden
Sem i Borre. Skolen blev oprettet af overlærer Jacob Liv Broch
Sverdrup. Han er født 8de februar 1775 paa gaarden Laugen i
Xæro præstegjeld i Namdalen. Eidsvoldsmanden professor Georg
Sverdrup var hans broder. Fra Trondhjems kathedralskole kom
han til Kjøbenhavns universitet, tog artium i 1795 og studerede
historie og sprog, særlig engelsk, og senere botanik. I
Kjøbenhavn blev han en søgt og anseet privatlærer. I 1802 giftede han
sig med Gundelle Birgitte Jean. Deres son var statsminister
Johan Sverdrup. I 1804 blev han lærer og senere inspektør ved
det Schouboeske institut, en af Kjøbenhavns bedste
undervisningsanstalter. I januar 1807 blev han overlærer (bestyrer) ved
Kongsberg middelskole. Paa den tid begyndte Sverdrup ogsaa at
sysle med jordbrug; han dyrkede op nogle smaa lokkeflekker,
som hørte til embedet. Paa disse før næsten værdiløse
jordstykker kunde han fode 4 kjør og hest.

Grev Herman Wedel Jarlsberg tilbød ham bestyrelsen af
Jarlsberg hovedgaard, og Sverdrup overtog stillingen der 1812.
Jordbruget paa Jarlsberg var da forsømt. Størstedelen af
ind-marken havde i over 100 aar ikke været under plog, men blot
været udlagt til eng. Sverdrups arbeide lykkedes, saa at han i
1825 havde bragt den store eiendom op til det flerdobbelte
udbytte. Der kunde fodes 200 kjør og 32 hester, og der avledes
2 000 tdr. korn. I de sidste aar, han var paa Jarlsberg, modtog
Sverdrup unge mænd til undervisning i landbrug.

I 1819 begyndte Sverdrup at udgive tidsskriftet
«Oekonomiske Annaler», med 4 hefter aarlig. I 1823 udgav han en
< ßotanisk-oekonomisk afhandling om rugen», og i 1825 bogen
«Det første, en landmand behøver at vide for at drive
jordbruget ».

I 1825 kjøbte Sverdrup ved grev Wedels hjælp gaarden Sem
i Borre, hvor han oprettede et «Agerbrugs-seminarium».
Gjennem statsraad Jonas Collett opnaaede han en aarlig
statsunder-støttelse til skolen af 600 spd. med forpligtelse til «at holde
8 elever af bondestanden» med fri undervisning og frit ophold.
Desuden havde han stadig 10—12 andre elever. I 1826 fik
Sverdrup et rentefrit laan af statskassen paa 700 spd. til
oprettelse af et verksted, hvor eleverne kunde forfærdige redskaber.
En vel konstrueret plog blev udstillet som model i hvert af
grevskabets præstegjeld.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free