Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
JARLSBERG Of. LARVIK AMT.
bregner som einstape {pieris aquilina), ormetelg (polysfichum filix
mas) og skogburkne (asplenium filix femina), hvortil kommer
flekker med hvidveis og den lille fine gjokesyre (oxalis aeetorella),
hvis blade er kløverformede og smager surt, hvorfor planten
ogsaa kaldes surkløver. Alle disse arter er saadanne, som ofte
følger granen. Sammen med dem saaes imidlertid en del andre,
som foretrækker at vokse i selskab med løvtræer, saaledes knoldet
ertekriap (orobus tuberosus), vaarerteknap (orobus vernus), teie- eller
taagebær (rubus saxatilis), firblad (paris quadrifolia), maria
nøgle-baand, firkantet perikum (hypericum quadrangulum) og den paa
løvtræernes rødder snyltende skjælrod (lathræa squamaria).
Hvor granen træder helt tilbage, kan bundvegetationen
blive betydelig artsrigere, hvis livskaarene forøvrigt er gunstige.
1 et nærliggende skogparti var dette tilfældet. Her var det
saagodtsom bare løvtræer, medens granen kun forekom enkeltvis
hist og her. Der var meget ask og svartor, og ellers asp, alm
løn, lind og andre i disse trakter almindelige løvtræer, ogsaa
lidt barlind. Den muldrige bund havde fugtighed nok, og
sollyset trængte ned mellem løvværket. Et lidet bækkefar, som
fandtes her, var kranset af tætte og friske bregnekrat med
strudsevinge og skogburkne; hvidveis dannede dække over større
flader, og hvor det var fugtigere, indtog vaarkaalen dens plads,
og indimellem dens sirlige bladværk tittede maiguld eller milturt
frem, ligesom hvidveis og vaarkaal forlængst afblomstret, men
med de smaa, glindsende, sorte frø liggende aabne paa de fladt
udbredte kapselhalvdele.
Der er et frodigt plantesamfund i denne skogbund. Saaledes
iagttoges her sommeren 1912 de ovenfor nævnte firblad, skjælrod,
maria nøglebaand, skor/salat, liøkeskjæg (crepis paludosa), tandrod,
krat-humleblomst og storkonval (convallaria multiflora); desuden voksede her
ogsaa kantkonval (convallaria polygonatum) og den lille bittekonval
(majanthemum bifolium). De for Holmestrands løvlier tidligere
omtalte bregner dannede vakre klynger, alene eller sammen med
andre planter, som tyrhjelm og skogstorkeneb; i skogbunden ved
bække-far voksede den ugrenede, stivt oprette, morkegrønne og
meget ru snelde-art skjefte eller skavgræs (equisetum hiemale) gjerne
sammen med sin slægtning, den grenede grøftesnelde (equisetum
pratense) og bregner, især skogburkne, strudsevinge og taygbregne
(aspidium lonchitis). Her iagttoges ogsaa den forholdsvis store
maure- eller fegreart galium mollugo.
Paa de bratte fjeldsider er der ofte urer, mer eller mindre
storstenede. Ligger disse urer saaledes til, at solen kan varme
dem op, kan de have en artsrig vegetation. Men paa grund af
bundens beskaffenhed er plantedækket glissent uden stor
individmængde. Urerne er voksested for mange kræsne planter, saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
