Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
341
prunelle, ogsaa kaldt blaaskuv eller brunkolle (prunella vulgaris),
aker-mynte (mentha arvensis) med sterk krydret duft af bladene og i
disses hjørner tætte, fiolette blonisterkrandse, endvidere den vakre
myrtistel (cirsium palustre) med høi, slank stængel fra en
regelmæssig og flad bladroset og i stængelspidsen en samling af
mørkt purpurfarvede blomsterkurve. En slægtning af denne, den
sjeldne cirsium oleraceum, findes paa sumpig skogeng ved Langaas
i Vaale; den skiller sig fra vore øvrige arter ved sine lysegule
blomster.
Paa en sumpig eng, beliggende omtrent i havets niveau nær
Tønsberg Tonde, vokser en plante, som ellers ikke findes i vort
land, nemlig valeriana dioica, en art baldrian, med tvebo,
kjød-farvede smaa blomster. Den staar her sammen med mjødurt og
bukkeblad (menyanthes trifoliata), gul frøstjerne (thalictrum flavum),
den skjærmblomstrede melkerod (peucedanum palustre), hlaatop
(molinia coerulea) og skrubbær (cornus suecica).
Benbræk, ogsaa kaldt valsaks og rome (nartheeium ossifragum),
en decimeterhøi, gulblomstret plante, som er meget almindelig
paa fugtig lyngmark langs syd- og vestkysten, men som er
sjelden østenfjelds, er fundet i Skoger og paa Brunlaneset. 1
ældre tider blev denne plante anseet for at være meget skadelig
for kreaturerne, og man mente, at disse ved at spise planten
blev «benskjøre». Navnet benbræk skriver sig fra denne tro.
Vækstlivet paa amtets strande. De dele af det faste
land, som grændser direkte til havet og beskylles af dettes
bølger, har overalt sin eiendommelige plantevækst. De arter, som
sammensætter strandkanternes vækstliv, har visse fremtrædende
og iøinefaldende egenskaber tilfælles, tiltrods for at de ofte ikke
er beslægtede med hverandre i systematisk henseende. Saaledes
er mange strandplanter saftige og kjødfulde; bladene og
stænglerne er tykke og har stort vandindhold, hos flere arter er de
glatte og glindsende, som hos strandarve (halianthus peploides),
strand-kryb (iqlaux maritimo), strandtrehage (triglochin maritimum) og andre
i amtet almindelige strandplanter, ligesom hos de sjeldnere
planter salturt [salicornia herbacea) og sodaurt (salsola kali).
Den ovenfor nævnte strandarve er meget almindelig i amtet.
Den er af de planter, som danner tætte bevoksninger og klæder
sanden med sine skud. Strandarven er en fleraarig plante, let
kjendelig paa sine tætstillede, kun faa cm. høie skud, der bærer
4 rader af glatte og glindsende, helrandede blade og i toppen en
samling af hvide, men temmelig uanselige blomster. Dens evne
til at danne tætte bevoksninger hænger sammen med bygningen
af dens underjordiske dele. Nede i sanden har strandarven
nemlig krybende stængler, der kan naa optil 3 — 4 m.s længde,
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
