Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
JARLSBERG Of. LARVIK AMT.
grove carex vulpina f. nemorosa er ligeledes iagttaget her; den er
let kjendelig paa de tykke, skarpt trekantede og ru straa og den
næsten fingertykke grønlige akssamling. Disse to star optræder
ogsaa paa sandstrande i Viksfjorden. Af sjeldne græs findes
paa den samme strand den indtil 1 m. høie marehalm (psamma
arenaria), med sjor valseformet, straagul akssamling og stive
blade, som er flade i fugtigt veir, men ruller sig ind og bliver
trinde og straalignende, naar det er tørt. Bladets fordampende
organer, spalteaabningerne, har sin plads paa den side af bladet,
som rulles ind, og beskyttes herved for skadelige, udtørrende
virkninger af sol og vind. Marehalmen, der, som allerede nævnt,
hører til de mindre hyppige planter i vort land, er overmaade
udbredt i Danmark, hvor den i høi grad tjener til at opbygge
sandklitterne. Fremdeles kan nævnes af mere sjeldne planter
paa denne strand det blaagrønne, næsten hvidagtige strandgræs
triticum junceum, hvis blade ligesom marehalmens kan rulle sig
sammen, den nedliggende, kjødfnlde sodaurt (salsola kali), hvis
linjeformede, halvt trinde blade ender i en torn. Endelig findes
den kjødfnlde svinemelde atriplex babingtonii, strandkvanne (archangelica
officinalis *litoralis), som her vokser sammen med en anden
skjerm-blomstret plante, nemlig rødkjæks (torilis anthriscus) og en
eiendommelig og sjelden form af markmalurt, artemisia campestris f.
sericea, med silkehaarede, hvidagtige blade og kurve; denne plante
optræder her i mængde baade paa selve stranden og paa sand et
godt stykke fra sjøen. I Ula er ogsaa iagttaget den staselige,
indtil 2 m. høie dunkjevle (hjpha lalifolia), som har 1—2 cm. brede
blade og i toppen et kjevledannet, mørkebrunt, næsten 3 cm.
bredt hiuiaks, der er at føie paa omtrent som fløiel.
Paa Ertholmen i Rauer vokser i sand mellem store stene
den store blaagrønne og glatte strandplante strandkaal (crambe
maritimo), hvis store, rundagtig ovale blade er finnet lappede og
lidt krusede i randen. Den vokser her sammen med den fra
Ula nævnte strandfladbelg (lathyrus maritimus), den nedliggende
østersurt (stenhammaria maritimo), hvis blade har farve som sanden,
de hviler paa, medens blomsterne har en straalende lyseblaa
farve omtrent som forglemmigei. Navnet skriver sig fra, at
bladene smager som østers. Endvidere findes her den lille plante
noreli (lejrigonum marinum), med røde smaa blomster paa en med
traadsmale blade besat og noget kjertelhaaret stængel, foruden
endel almindelige strandplanter som strandsmelde (silene maritimo),
den vakre blaastjerne (aster tripolium), hvis stængel ender med en
rig halvskjærm af blomsterkurve, der er gule i midten med
fiolette randkroner, og det høie blaagraa græs, strandrug (elymus
arenarius). Paa Rauer er ogsaa dunkjevle (typha latifolia)
iagttaget og paa strandklipperne der den lille kjertel haarede smaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
