Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
351
kamgræs (cynosurus cristatus), iagttaget. Planten har sit navn deraf,
at hvert smaaaks i den smale aksformede blomsterstand er
omgivet af et kamligneude svøb.
1 smaa vandpytter, især paa strandklipper findes nogle
planter, som ofte paa grund af sin ringe størrelse let oversees.
Af saadanne kan nævnes den til de tykbladede hørende
fire-tallige, ofte rødlige bulliarda aquatica, som er iagttaget paa Sandø,
evjebrod (limosella aquatica) og elatine hydropiper, som begge findes
paa Hofto ved Færder.
Paa fugtige steder er iagttaget den lille sjeldne hydrocotyle
vulgaris, hvis fine stængler kryber i den sumpige bund og
sender de skjoldformede blade og de smaa rødlige blomster
op i dagen; endvidere findes paa et par steder sumpfladbelg
(lathyrus palustris) og et star, carex paradoxa. Paa fugtige enge
findes paa et par steder en art myrklæg, pedicularis silvatica, som
særlig ved sit opblæste bæger skiller sig fra den paa myrerne
almindelige art, pedicularis palustris. Et par sjeldne bregner optræder
hist og her i Tjømøtrakten, nemlig myrtelg (polystichum thelypteris)
med langstilkede, enkeltfinnede blade og polystichum cristatum.
I Kjynnemyrene i Tjømø vokser den lille sjeldne orkidé malaxis
paludosa. Paa myrlænde mellem Nes og Oppegaard paa
Vasser-land findes i stor mængde en art konglesiv, isolepis setacea, med
traadfine straa, som har rødbrune skeder ved grunden. Ved
Østregaard paa Vasserland findes blandt almindelige
sumpplanter ogsaa et sjeldent stargræs, nemlig carex ripar ia, det
største af alle vore star. Det omtrent 1 meter høie straa
bærer i sin øvre del 3—ti tykke, valseformede hunaks, af
hvilke de nederste er langstilkede. Samme sted forekommer
ogsaa en art vandaks eller aaborrblom (potamogeton polygonifoUus),
en plante som er sterkt bundet til kystegnene, og som fra Tjømo
følger kysten opover til Smølen. Flere steder i Tjømøtrakten
vokser i myrsumpe duvkjevlen (typha angustifolia), saaledes f. eks.
paa Store Færder, hvor ogsaa den anden art, den bredbladede
typha latifolia, forekommer. Den vakreste af alle vore
forglem-migeiarter, nemlig myosotis palustris, er iagttaget i mængde paa
Sandø ved Færder; dens blomster overgaar i størrelse de øvrige
arters, idet de ikke sjelden er optil 1 centimeter brede. En af
vore sjeldne mjølke-arter, epilobium roseum, som vokser ved
fugtige grøftekanter, er fundet paa Tjømø.
Talrige ugræs og forvildede planter er iagttaget paa Tjømo
og omliggende øer. Af disse skal her nævnes den staselige natlys
(oenothera biennis), en høi plante med store gule blomster, som
aabner sig om kvelden, men er lukkede om dagen. Denne plante
er fundet paa Tjømø. Det samme er tilfældet med den vakre
gule præstekrage (chrysanthemum segetum), som skal forekomme i
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
