Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
,-359
over havet gunstige betingelser for skogdrift. De store
strækninger af amtet, som bestaar af syenit, porfyr og granit, er i
regeleu ikke skikket for jordbruget. I lavere niveauer er disse
bergarter dækket af ler, og det er som omtalt lerfelterne, tildels
med sand, som giver det dyrkede land. I høider over 150 meter
er derimod de nævnte bergarter syenit, porfyr og granit raadende,
og de giver ikke synderlig dyrket land undtagen der, hvor det
søndersmuldrede berg har samlet sig i forsænkningerne mellem
knauserne.
Naaletræerne. Furuen vokser paa den mest forskjellige
jordbund. Paa forvitret syenit, granit, sand saavel som paa
sandmoer og paa undergrund af aur, ligesaa vokser den paa
myrer og paa fjeldgrund, som kun er lidet forvitret.
Granen, der i det hele stiller storre fordringer til jordsmon
end furuen, er det raadende træ i de lavere dele, og hvor
sandblandet ler og lerfelterne her ikke er optaget af dyrket mark, er
granen gjerne det almindeligste træ. Men ellers vokser ogsaa
den paa de forskjelligste bergarter inden amtet, ofte i blandet
bestand med birk og andre lovtræer. Granskogen antages at
optage omtrent 4 gange saa stort areal som furuskogen.
Løvtrævegetationen er paa mange steder rig, især paa
skraa-ningen av porfyraaserne. Porfyren overhovedet synes at være
bedre skogbund end den grovkornede syenit, vistnok tildels af
den grund, at syeniten gjerne optræder i tilrundede knauser, fra
hvilke de forvitrede mineraler let skylles bort, saa den øverste
del av knauserne blir nøgen og tør.
I den del af amtet, som vender lige ud mod havet i
Skagerak, er landet fattigt paa skog langs selve kysten, saa at
denne, seet fra havet, gjør et helt nøgent indtryk, men dette
skogløse eller paa skog fattige belte er i det hele indskrænket
til den ytterste del af øerne og halvøerne i amtets sydligste del.
I amtets vestlige kystherreder: Brunlanes, Tjølling,
Sandeherred, tildels ogsaa i Nøtterø og Tjomø, findes mange næsten
skogbare eller med smaaskog tyndt bevoksede aaser og
bjerg-knauser, hvor træerne ved den skrinde jordbund og ved
havvindens stadige tryk hindres i at opnaa synderlig udvikling,
bemærker forstmester Scheen. Det er netop denne strækning, som
bestaar af augitsyenit, og som ikke synes at give saa god
skogbund som porfyren. Aarsagen hertil er neppe den, at syeniten
skulde mangle den til skogenes vækst fornødne ernæring, men
den netop omtalte, at syeniten gjerne optræder temmelig
grovkornet i tilrundede knauser, og de enkelte mineraler blir.
naar de forvitrer, helt lose og skylles bort, saa at der bliver
mange bare partier. Paa nogle myrstrækninger langs Laagens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
