Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Større myrer er Akersmyr, 728 maal, i Stokke og Sem. og
Stokkemyr, 685 maal, i Stokke, samt Tuftemyr, 502 maal, i Stokke
og myr ved Vittersentjern i Tjolling, 646 maal.
En del myrer er nærmere omtalt i beskrivelsen af
herrederne.
Rødder og andre rester af træer forekommer ofte i myrerne.
Lavest i myrerne ligger ofte rodstubber af birk, or og asp.
Birken ligger dybest og i stor mængde, asp er paavist.
Derover kommer ekestubber og furustubber. Furu og ekeresterne er
ikke altid skarpt adskilt. Or findes sammen med birk ogsaa til
storre dybde. Af bok er der ikke truffet rester, af granen er
fundet kongler i øverste myrlag. Den trænger sig for tiden ofte
ud paa selv bløde myrer.
Sandsynligvis er træerne indvandret i amtet i følgende orden:
birk, furu, ek. Granen og bøken er kommet senere.
Træer og planter, som raadner i luften, gaar hurtig
tilgrunde, og resterne efter dem bliver en bestanddel i mulden.
Men de planter, som dør i vand, holder sig længe, og naar der
i vand eller paa fugtige steder ophober sig planterester, dannes
der torv. Det er da mest sumpplanter, som leverer materiale
til torven, men underordnet kan torvlagene indeholde rester af
de planter, som vokser omkring myren, og ogsaa af træer, der har
vokset paa myren.
De planter, der fortrinsvis leverer materiale til myrerne, er
da forst moserne, især hvidmose {sphagnum); videre kan
kongle-sivarter (seirpus) danne torv, sivtorv; tagrør (pliragmites communis)
kan danne rørtorv, star (carex) danner startorv, lyng (calluna
vulgaris) danner lyngtorv. At bestemme, hvilke planter der har
leveret materiale til torven, er ikke altid let.
Mange myrer i amtet hviler paa ler afsat i havet, da landet
laa lavere. Derover kan ligge gytje, og saa kan der være torv
dannet væsentlig af siv, saa torv af star og saa hvidmosemyr.
Gytje er rester af lavtstaaende planter og dyr forurenset
med slam, som samler sig paa bunden af indsjøer og i somme
bugter og fjorde.
Myrer ligger undertiden i tilgroede tjern. Ler og gytje
afsætter sig, og tjernet blir saa grundt, at sumpplanter kan vokse
ved bredderne, forst de, som kan vokse paa forholdsvis dybt
vand; de danner torv med sine nederste dele, og saa indfinder
de planter sig, som vokser paa mindre dybt vand og paa fugtige
steder, saa at myren tilslut blir saavidt tør, at der kan vokse
skog og lyngmark.
De planter, som forst indfinder sig, er sumpplanterne, sjøsiv
(scirpus lacustris) og tagror (phragmites communis), som kan vokse
paa et dyb af 2 m.; med sine rodstokke og rødder danner de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
