- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
399

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIV OG JAGT.

399

noget senere, træffes den her saalænge fjorden er aaben, og der
skydes ikke lidet, ihvorvel neppe noget aar i den mængde, som
for. Professor Rasch omtaler, at der mellem 1830—40 i gode
aar blev tilsammen af begge arter fældet i fjorden mellem 3
og 4 000 stykker. Lomvierne træffes i smaa spredte flokke paa
4—5 stykker, og er ikke synderlig sky. Kjodet er ikke
synderlig anseet.

Alken, brednebbet alke (alca forda) indfinder sig i
Kristianiafjorden i den sidste halvdel af oktober. De er altid talrige,
men ikke aarlig i lige stort antal; de synes i det hele at være
aftagne i mængde. Omkring aarene 1830—40 kunde en jæger
ikke sjelden paa en dag nedlægge indtil 50 stykker. I sin
optræden er de i høi grad afhængige af vinden, og naar det ikke
er frisk søndenvind, er alkerne faa og spredte. De forbliver i
i fjorden, saalænge denne er aaben; ved iskanten træffes de
indtil over nytaar.

I vandene og bække træffes af og til adskillige kuld ænder
af de forskjellige sorter, ofte i flokke paa 20 stykker og derover.

Vildænder er der og paa Kristianiafjorden.

De vildænder, som mest forekommer i Kristianiafjorden, er
svartænder, skjærænder, stokænder og krikænder.

De bliver her en maaneds tid om hosten, og forst naar der
bliver skarp kulde, drager de sydover.

I ændernes spor følger ovenfra fjeldvandene lommen, som
er noksaa talrig.

Paa Malmøen holdes fasanen (phasianus torquatus). Eieren
af øen anlagde vaaren 1896 et fasaueri her. Æggene kom fra
England og udklækkedes af norske høns. Bestanden er talrig,
da fasanen trives. Til ly for vinteren er der bygget
indhegninger. Om vaaren eller forsommeren slippes de ud i det frie
og lægger da æg rundt om paa øen, saa man om sommeren
overalt træffer paa fasanhøner med unger.

Harerne paa øen og fasanerne trækker rovdyr til stedet.
Aarlig skydes der mange fugle, hubro, honsehok, ugler, fjeldvaag,
ørn, kraaker og skjærer; men ogsaa ræv og røskat indfinder sig.

Rovdyr Og rovfugle. Om fangsten af de rovdyr og
rovfugle, for hvilke der betales præmie, er der særskilte opgaver,
som er meddelt i tabellen pag. 400.

I 1911 blev der i Jarlsberg og Larvik amt betalt præmie
for 9 fældede sælhunde og i 1912 for 55.

For kraaker og skjærer er der i nogle aar betalt præmier
saaledes:

1881 .... 690 kraaker og skjærer

1882 .... 3769 — » —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free