Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
407
Skagerak; i december og november 1890 og i december 1891
havde hele stimer tilhold udenfor Kristianiafjorden, og 10 stykker
blev af et hvalfangerselskab dræbt i disse to aar lige under kysten;
tillige dræbtes et stort antal finhvaler.
Hvidfisk (delphin apter us leucas) ei en tilfældig gjæst i Norge;
omstreifende individer har vist sig langs kysten helt ind i
Kristianiafjorden. 1 1883 blev der skudt paa en hvidfisk ved
Fre-driksværn. I 1902—1903 var der en masseindvandring af
hvidfisk til Norge, og i april 1903 trængte de op til bunden af
Kristianiafjorden. De sidste individer saaes 16de november 1903
ved Larvik. I 1907 saaes en hvidfisk i Drammensfjorden.
Delfin (delphinus delphis) er kjendt i et enkelt eksemplar,
fanget i 1850-aarene i Kristianiafjorden.
Hvidnæse (lagenorhynchus ulbirostris) hører til springerne og
sees sjelden i Skagerak; dog er i 1877 seet en stor flok paa flere
hundrede stykker ved Torbjørnskjær udenfor Færder, og de kan
gaa op mellem øerne indenfor Drøbak. Af denne springer fandtes
ved Mulviken en samling ukomplette skeletter, ialt 17 stykker,
43 in. over den nuværende vandstand, som før omtalt.
Hvidskjævingen (lagenorhynchus acutus) blev förste gang med
sikkerhed paavist ved Norges kyst i 1842, da en flok paa 23
stykker fangedes i en not ved Drøbak.
Spækhuggeren (orcinus orca) er sparsom i Skagerak, men gaar
dog leilighedsvis lige ind i Kristianiafjorden.
Nisen (phocæna pliocæna) er den jevnest udbredte tandhval; den
er almindelig langs hele kysten og gaar op i de inderste fjordbunde.
Fuglene. Under trækket nord eller syd er fyrtaarnene en
alvorlig fare for fuglene. Man tæller i Frankrige tusinder af fugle,
som er faldne ved fyrtaarnene; der kan her ved enkelte fyrtaarne
findes saa mange dræbte eller ødelagte fugle, at jorden er helt
dækket med dem. Den store, lysende straalebundt, der udgaar
fra taarnets øverste del, lokker fuglene til sig. Mange flyver med
en saadan kraft mod de tykke glasruder, at de falder dode til
jorden, men endnu flere bliver ved at omsværme fyrtaarnet saa
længe, til de udmattede til døden synker til jorden og her gaar
tilgrunde.
En ornitholog, professsor Thysse, konstruerede et system af
siddestænger, omtrent som i et hønsehus. Disse stænger var
anbragt over fyrtaarnet, og det viste sig, at de gjorde udmærket
nytte.
Man har i Frankrige prøvet dem ved forskjellige fyrtaarne,
hvor der tidligere omkom mange fugle. Efterat stængerne var
anbragt, var antallet kun nogle faa stykker. Fuglene havde
sögt hvile paa siddestængerne og havde om morgenen havt kræfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
