Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
419
Den lægger 2 æg, som er hvide, overalt marmorerede med graa
og brune pletter; den flytter bort i slutningen af august eller i
den förste uge af september, og drager da over hele Afrika til
Natal og Kap.
Hær f ti gl (upupa epops) er sjelden, men synes at forekomme
periodisk i landet.
Biæteren (merops apiaster) er tilfældig paatruffet i amtet, idet
en han blev skudt i Sandeherred den lite juni 1899.
Blaakraaken (coracias garrula) er skudt i amtet.
Isfuglen, kongsfiskeren (alcedo ispida) er paatruffet hyppig i
Bratsberg og Nedenes amter, videre ved Skien og ved
Fredrikshald, saa den tor nok opføres blandt fuglene i Jarlsberg og
Larvik amt.
Gjøken, gauken (cuculus canorus) høres i regelen i den 2den
eller 3dje uge af mai. Der er 2—3 hanner om en hun, som de
kives om. Dens familieliv er og ellers i det hele høist
uregelmæssigt, idet gjøkehunnen lægger sine æg i andre fugles reder,
og da hos de forskjelligste fugle. Hos os lægger den ofte ægget
hos træpiplærken, steindulpen og erlen, men ellers hos mange
andre smaafugle. Det angives, at gjøkens æg, hvis udseende er
meget forskjelligt, har en farve, der ligner de smaafugles æg,
mellem hvilke de er lagte. Jägerskjöld har undersøgt 400 gjøkeæg
sammen med de smaafugleæg, mellem hvilke gjokeæggene laa,
og fandt, at der ofte var overensstemmelse mellem gjøkeæggenes
farve og smaafugleæggenes.
B. Collett har ogsaa fundet, at dette forholder sig saa; inde
i en stenmur i Faaberg laa i et rede af steinskvætten blandt de
blaahvide æg et gjøkeæg, der var hvidagtigt med næsten
usynlige pletter, og i en mærkelig grad lignede disse, om det end
var større.
Hos steindulpen er gjøkeæggene blaagrønne, ofte uden pletter;
hos træpiplærken tæt bestrøet med brune pletter paa den mørke
bundfarve; hos erlen har de smaa blaagraa pletter jevnt strøet
ud over den hvidagtige bundfarve.
Denne regel er dog ikke uden undtagelse. Gjøkeæggene er
smaa i forhold til fuglens størrelse. Gjøkehunnen synes at lægge
sit æg paa marken, og bærer det i nebbet til det rede, hvor det
skal optages; thi paa anden maade kan det ikke bringes ind i
mange linerlereder eller steindulpreder, da gjøken selv er for stor
til at komme ind. Maaske hunnen udsøger blandt flere forud
fundne reder det, hvori deus æg er mindst afstikkende fra de
øvrige.
Gjøkeæggenes udseende er mere forskjelligt end nogen anden
fugls i vort land: hvid, gul, rød, blaa, grøn ofte med brunagtige
flekker, men undertiden uden flekker. Man ved ikke med sikker-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
