Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
.JARLSBERG OG LARVIK AMT.
dens rede ikke er fundet her. Den lægger 2 hvide æg. Om
vinteren reiser den til Nordafrika.
Skoghøns i amtet er:
Lirype (lagopus subalpin a) kommer kun i meget snerige eller
kolde vintre ned paa lavlandet. Der fanges en del ryper i
Lardal.
Rypen lægger 10—12 op til 15 æg, som er lyst rustgule
med store brunsorte flekker.
Fjeldrypen, fjeldskarven (lagopus rupestris) er en fjeldfugl, som
holder til ovenfor trægrændsen, men i strenge vintre tør det
hænde, at den træffes lavere i birkelierne. Den lægger sædvanlig
8—9 æg, som ligner lirypens.
Tiur og røi (tetrao urogallus) findes i alle større granskoge i
temmelig stort antal det hele aar rundt. Naar den første sne er
faldt, trækker især røierne ned mod skogkanterne, der grændser
til de aabne marker og sees her hele vinteren. De gulagtige,
med smaa brunlige punkter tæt bestrøede æg er efter røiernes
alder 6—12, undertiden 15 i antal. Næsten aldrig findes større
pletter, men ofte er disse saa smaa og tætsiddende, at ægget
synes ensfarvet gulbrunt.
Orfugl, aarfugl (tetrao tetrxx) forekommer meget talrig i alle
aaserne. Antal af æg er 10—12; bundfarven er gulagtig, men
pletterne er næsten aldrig sammenløbende, men ofte temmelig
store og paa enkelte æg fortrinsvis samlede om den tyndere ende.
Jerpe (tetrao bonasia) har sit fornemste tilhold i aaslier, hvor
granskogen er blandet med enkelte lovtræer, især birk, og
gjen-nemskaaret af mange bække. Æggene er 10—12 og farvede
som aarhønsæggene; men hvad der hos disse er en undtagelse,
nemlig at de fleste og største pletter især er samlede om æggets
tyndere ende, er hos jerpeæggene regelen.
Til agerhønsene hører raphønen og vagtelen.
Raphønen (perdix cinerea) indvandrede allerede før midten af
18de aarhundrede fra det sydlige Sverige til Norge, og trængte
mod nord op saa langt som til Kristiania. I «Topografisk Journal
for Norge», h. 21, pag. 148 heder det: «I 1744—46 indkom fra
Bohuslen raphøns, der udbredte sig lige op til Kristiania, hvor
de paa kongelig befaling blev fredlyst i 3 aar.» Derpaa er de
senere sandsynligvis forsvundne. Aar 1811 foretog de en ny
indvandring, og to aar senere saaes de atter i Kristiania omegn.
Siden denne tid har raphønsenes antal stadig tiltaget, paa
samme tid som deres udbredelse over landet stadig er skredet
frem. Deres optræden har overalt været høist uregelmæssig.
I 1861 og 1862 forekom de i stort antal overalt i de
sydlige dele af landet. De er i det hele periodisk talrige i
Kristiania og Hamar stifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
