- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
438

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

438

.JARLSBERG OG LARVIK AMT.

Uer eller rødfisk (sebastes marinus) er blandt de faa benfiske,
som føder levende unger. De voksne fiske holder til paa dybet
(60—150 favne). Den er udbredt i Kristianiafjorden, men er
ikke gjenstand for vigtigt fiskeri her som paa vestkysten og i
det nordlige Norge.

Pelekunter eller marulk (cot f us scorpius) holder til paa grundt
vand og gjælder for meget graadig og dum. Den forekommer
yderst almindelig i fjæren.

Dverg ulk (cottus bubalis) ligner marulken, men er mindre.
Den er almindelig ved hele Norges kyst og forekommer
sparsomt i Kristianafjorden.

Trigla cuculus er meget sjelden, et enkelt eksemplar er
fundet i Kristianiafjorden.

Knor (trigla gurnardus) forekommer fra Middelhavet nordover
til Tromsø samt ved Island, men noksaa sparsomt. Den holder
sig mest ved bunden. Knorren har navn af den lyd, den giver
fra sig. naar den tages op af vandet. Den bliver indtil 40 cm.
lang. Fisken spises.

Rødknor (trigla hirundo) forekommer ligesom knorren ved
Europas kyster nordover til Lofoten. Den er noksaa sjelden i
Kristianiafjorden. Den ligner knorren, men bliver storre, indtil
62 cm.

Skjægulk (agonus cataphractus) er en liden bundfisk (indtil
21 cm.), som fanges noksaa sjelden.

Makrel (scomber scombrus) er en rovfisk, som lever af sild,
fiskeyngel og smaakrebs. Den holder sig flokkevis, mest paa
det aabne hav og er udbredt over det nordlige Atlanterhav og
Nordsjoen, fra Nordamerikas til Europas kyst samt i
Middelhavet. Om vaaren søger den i store stimer mod kysten, hvor
dens smaa, klare rognkorn udklækkes, flydende i havoverfladen.
Gydetiden falder hos os i juli. Senhøstes søger makrellen ud
paa dybere vand. Makrelfiske drives om vaaren især ved
sydkysten, om høsten i Nordsjoen. Fisket af makrel er amtets
vigtigste fiske.

Makrelstørje eller tunfisken (orcynus tliynnus), en nær slægtning
af makrellen, er en af de største benfiske og bliver 2—4 meter
lang, undertiden mere. Dens egentlige hjem er Middelhavet,
hvor den om vinteren holder sig paa dybet, men om sommeren
foretager regelmæssige vandringer langs kysten, antagelig for at
gyde. Herunder fanges den i hundredevis i store nøter. Den
betydeligste fangst foregaar ved de italienske kyster. Kjødet er
morkerødt og anvendes ferskt, saltet eller nedlagt. Fra
Middelhavet synes tunfisken skarevis at streife vidt omkring i det
nordlige Atlanterhav.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free