Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
.JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Söndenfor Bergen er den noksaa sjelden, og kun enkelte
eksemplarer er kommet fra Kristianiafjorden.
Gydningen sker paa noksaa grundt vand, hvor rognen ofte
kan dække bunden paa lange strækninger. Efter udklækningen
holder yngelen sig et aars tid ved land. Derefter soger den som
de voksne tilhavs.
Loddens kjod er stinkende og anvendes derfor sjelden som
føde for mennesker. Derimod er den blandt den vigtigste fode
for torsk, sei, lange, kveite og anden rovfisk samt hval og
sjøfugl. Alle disse dyr følger derfor i masse loddestimerne til
kysten. Her giver deus indsig anledning til et rigt line- og
snorefiske med lodden som agn («loddefisket»).
Strømsild (argentina sphyrcena) er 26 å 27 cm. lang. Den
findes hos os fra Trondhjemskysten til Kristianiafjorden. Paa
Stor-eggen er den en dybvandsfisk, ved Kristiania tages den ofte
sammen med brisling paa 12—15 favne vand. Den sees hyppig
paa fisketorvet i Kristiania.
Hornfisk, liorngjæl (helone acus) holder sig om vinteren i
aabent hav nær overfladen. Om vaaren søger den ind til kysten
for at gyde, gjerne i store stirner. Den fiskes da og anvendes
som føde. Benene er grønagtige, og den er ingen anseet
mad-fisk. Længden er ca. 70 cm. Horngjælen er noksaa almindelig
ved hele kysten og derfra sydover til Middelhavet og vestover
til Island.
Makrelgjedde (scombresox saurus) ligner hornfisken i levevis,
men er hos os meget sjelden.
Sild (clupea harengus) har i handelen forskjellige navne, som
bladsild, vaarsild, fedsild, storsild o. s. v., men naar brislingen
undtages, er alt samme art, kun forskjellig i alder, størrelse,
fedme og fangststed.
Silden holder sig mest paa aabent hav, men neppe paa
særdeles dybt vand. Den søger i umaadelige stimer ind mod
kysterne, dels efter føde, dels for at gyde. Tid og sted for
ind-siget veksler i aarenes løb, uden at nogen lovmæssighed hidtil
er udfundet.
Sildens næring er især fritsvømmende smaadyr af
forskjellig slags (aate), tildels de samme, som hvalen lever av.
Ved Norges kyst gyder silden om vinteren (januar—marts);
ved andre kyster er gydetiden vaar eller høst. Den synes at
veksle efter opholdssted.
Rognkornenes antal veksler mellem 25—50 000 for hver
hun og er saaledes ikke stort i forhold til andre fiskes. Rognen
synker tilbunds, hvor den klæber sig fast, ofte i flak, som
kan dække store strækninger af bunden. Udklækningen
medtager oftest 2—3 uger, men kan i varmt vand ske paa kort tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
