Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKI-: OG FISKERIER.
■451
ganske grundt vaud; den forekommer i Kristianiafjorden overalt
paa ringe dybde.
Ormenaalen lever paa dybere vand end de andre og
forekommer sparsommere.
Klumpfisken (orthagoriscus mola) svømmer kun med ryg- og
gatfinnen, medens balefinnen tjener kun som ror. Klumpfisken
tilhører det aabne hav ; kun leilighedsvis forvilder enkelte
eksemplarer sig ind til kysterne. Hos os er den sjelden; flere
eksemplarer er fundet i aarenes løb i Kristianiafjorden. Længden
bliver sjelden over 2—2’/s m.
Stør (aeipenser siurio) er en bundfisk. Den holder sig om
vinteren mest ude paa dyb sjø, hvor den ligger i dvale ilden at
spise, beskyttet ved sit haarde panser.
Henimod gydetiden, mai—juni, stiger den op i elvene, hvor
rognen afsættes paa bunden og udklækkes meget hurtig, ca. 5
dage efter befrugtningen. En enkelt hun kan lægge flere
millioner rognkorn. Hos os gyder støren ikke, men den er ikke
sjelden i det sydlige Norges fjorde og træffes nordover til
Finmarken. I Kristianiafjorden er den ikke synderlig sjelden, men
faaes nu og da. Ofte søger den op i elvemundingerne og er
fanget et par mil fra havet i Drammenselven ved Hougsund.
Støren har sit hjem i Østersjøen, hvorfra den gaar op i de
store tyske og russiske floder. Ogsaa ved Nordsjøkysterne, i
Middelhavet og ved Amerikas og Europas Atlanterhavskyster
forekommer den.
Især i Rusland og Preussen drives et vigtigt størfiske. Kjødet
er fortrinligt og ligner kalv eller smaagris. Af rognen laves
kaviar.
Den som madfisk mest anseede størart er sterletten (aeipenser
ruthenus), en væsentlig russisk art, hvis kjød ogsaa er bedst.
Kaviaren spises usaltet og er bedst, jo modnere rognen er.
Dernæst kommer kaviar af husstøren (aeipenser husio), som ogsaa er
den art, der især leverer husblas. Ringest er den egentlige størs
kaviar (Elbkaviar).
Haagylling, gulhaa, sjømus (chimæra monstrosa) er en underlig
fisk. som ikke er sjelden paa større dybde, især ved
Bergenskysten og Nordland. Den findes ogsaa i Kristianiafjorden, hvor
den naar en betydelig størrelse, 0.89 m.
Der fiskes ikke efter den, men den tages leilighedsvis paa
line eller snøre. Kjødet er seigt og tranet og bruges ikke.
Leveren derimod er meget fed, og tranen af den bruges som
lægemiddel, vistnok uden at gjøre nytte (mod svulster,
forvridninger o. s. v.).
Den lægger store æg af eiendommelig form.
Graaliai (galens vulgaris) er en noksaa langstrakt hai, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
